Der er også en hos dansk motorsamling Grenå

Der findes en i Gjern

Danke für das Video. Viele interessante Bilder von alten Lastwagen. In Dänemark hatte man wohl früher eine Vorliebe für englische Marken.

Schönes Video mit vielen Aufnahmen von alten Bedford-Lkw und einzelnen anderen Fabrikaten. Besonders den Barkas-Sattel finde ich sehr interessant. Danke

flot lavet ..stort tak :)

Ja og nu er E978 ophugget, og eksistere ikke mere.

Tusind tak for de mange flotte billeder. Bragte mange minder frem fra da jeg var knægt og stod ved vejen og så mange af disse køre forbi. Senere da jeg selv fik kort og kørte var det lidt nyere, 88 89,ere, F10 og 12, !40, 141, 142, sluttede med en 164,er. Der var andre mærker også men disse er mine favoritter. Mange gode minder fra landevejene. Lysten er der stadig så hvem ved, er jo kun nær de 62. Musikken passede fint for mig, var noget af det jeg hørte når natten skulle slides op.

Flot billedsamling.

Nice trucks, which I presume are Danish. I have never heard of this marque before. Thanks for sharing.☘

Fin film :-) Triangel 100 år. Da Fyn producerede lastbiler og busser 25 aug. 2018 kl. 10:30 AA Rolf Brems, Lunde Bygade 68, Otterup 26. august 1918 blev De Forenede Automobilfabrikker (DFA), kaldet Triangel, grundlagt med en sammenlægning af automobilfabrikkerne Thrige, Anglo Dane og JAN. Efter sammenlægningen blev det Thrige, som dominerede DFA med sine konstruktioner og tegninger, ligesom hovedafdelingen blev i Odense. Thomas B. Thrige, født i Odense i 1866, blev udlært som smed og drog som 22-årig til USA. Her fik han arbejde - og inspiration - hos Edison i New Jersey, som var opfinderen af bl.a. fonografen og glødepærer. Efter fem år vendte Thrige hjem fra USA og begyndte som selvstændig i en baggård tæt ved Odense Å. Her begyndte han snart at udvikle elmotorer og dynamoer til de nye elværker, som opstod landet over, og det betød samtidig, at fabrikken måtte flytte i større lokaler på Tolderlundsvej. Her blev fabrikationen tilrettelagt efter amerikansk forbillede med masseproducerede standarddele, det gjorde varerne billigere, og flere forbrugere kunne derfor få glæde af fremskridtet. I 1913 købte Thrige Rytterkasernen i Pjentedamsgade. Han var allerede i 1910 begyndt på en bilproduktion, så pladsen blev for trang. Det var altså her, at DFA A/S i 1918 for alvor begyndte at udvikle busser og lastbiler. Man fik salgs- og reparationsafdeling i København, Aarhus, Aalborg og Esbjerg. På grund af af Første Verdenskrig og tårnhøje kulpriser begyndte man at ane et marked til erstatning for damplokomotiver, og her kunne Thrige se en fremtid for lette benzindrevne skinnekøretøjer. I 1919 forelå de første tegninger af, hvad man mest kan betegne som en lille 17 personers bus på jernbanehjul. I 1921 blev den prøvekørt på Svendborgbanen, som valgte at overtage den. Den kom senere på turné hos andre privatbaner, bl.a. til Vemb - Lemvig, Thyborøn, Hillerød og Bogense, men også DSB fik øje på fordelene ved en "Jernbaneomnibus", som de kaldtes. Allerede i midten af 1920'erne begyndte mange oplandsbaner at skrante økonomisk. Derfor var DSB og de mange kommunale driftsselskaber interesseret i en billigere traktionsform. Tyske firmaer tilbød også materiel af forskellig slags. De var dog både dyrere og ikke så pålidelige som Triangel. Og lidt fremsynede må DFA have været. En funktionær fra Haderslev Amts Jernbaner blev dømt for industri spionage mod DFA, da denne havde videregivet tegninger af Triangels gearsystem til Deutsche Werke. I 1927 overtog Thrige aktiemajoriteten i DFA, og inden for de næste par år kørte der Triangel skinnekøretøjer på de fleste privatbaner i Danmark, men de var jo ikke alene på markedet. Der var Frichs i Aarhus, som byggede lokomotiver, og Scandia i Randers, som byggede vogne. Scandia og DFA begyndte at kappes om de samme kunder, og efter et ledelsesskift i Scandia slog Thrige til og overtog aktiemajoriteten. Fabrikationen af jernbanemateriel blev nu flyttet til Scandia - navnet blev nu et synonym for Triangel, og de næste år begyndte man nu at bygge større og kraftigere typer af motorvogne, samt enkelte lokomotiver. Fabrikationen af busser og lastbiler i Odense fortsatte. Man leverede specielle lastbiler til transport af træstammer, benzin og olie samt brand - og militærkøretøjer. Busserne blev leveret både til DSB, privatbanerne og de mange private busselskaber, som opstod. Krisen i 1930'erne satte dog sine spor, og samtidig var markedet for lette jernbanekøretøjer mættet. Et eksportfremstød gav ikke de store resultater. Nogle motorvogne blev solgt til de jugoslaviske statsbaner, og nogle industrilokomotiver til B&W i Indien. Under krigen holdt man til dels gang i montagehallerne ved at montere gasgeneratorer på biler og skinnekøretøjer. Scandia oplevede sin storhedstid op mod 1960'erne, i 1961 havde man ca. 900 ansatte - modsat gik det i Odense. Da regeringen ophævede importrestriktionerne i 1958, oversvømmede udenlandske lastbiler markedet, og man valgte at lukke fabrikationen på Rytterkasenen i 1959. DFA og dermed navnet Triangel forsvandt fra markedet, men mange køretøjer findes endnu i dag som museumsmateriel. Thrige døde i 1938.

Hurra for den "grønne" omstilling