Exactly How Do Banks Create Money?
21:42
E-kroner - en gennemgang
6:30
4 жыл бұрын
Tre økonomiske myter
56:48
5 жыл бұрын
Facebooks nye valuta - Libraen
13:41
5 жыл бұрын
Bonderøven hos Gode Penge
41:55
5 жыл бұрын
Hvorfor er 'gode penge' en dårlig idé?
1:00:35
Intro - Pengeskabelse
29:10
5 жыл бұрын
Hvordan virker banker? - tre teorier
53:50
En god sag at støtte
3:45
6 жыл бұрын
Пікірлер
@AprenderEconomia21
@AprenderEconomia21 3 ай бұрын
good good good
@georgchristensen8741
@georgchristensen8741 Жыл бұрын
Hvorledes bestemmes bankernes trækningsmaksimum i Nationalbanken ?
@semco
@semco 2 жыл бұрын
Den vigtigste youtube kanal i Danmark.
@dsgg5714
@dsgg5714 2 жыл бұрын
11:20 der er også BIS og IMF over ECB, så må man kalde det det "femlagede" pengesystem?
@MichaelBOlsen
@MichaelBOlsen 2 жыл бұрын
Den privatepengenskabelse er jo overhovedet ikke et problem. Så tag dig forhelvede sammen Rasmus og hør på hvad det er Niels Arne siger.
@MichaelBOlsen
@MichaelBOlsen 2 жыл бұрын
Rasmus det er jo noget værre vås du fyrre af. Det er godt at Niels Arne Dam er der til at sætte dig på plads.
@MichaelBOlsen
@MichaelBOlsen 2 жыл бұрын
Bankerne har jo hele tiden udstedt lån og det gjorde de jo også før digitaliseringen og bankerne udsteder jo ikke lån/kredit uden der er efterspørgsel efter det. Så det er noget vås når I påstår at det er noget der først er sket indenfor de sidste 15-20 år. Og for 50 år siden og længere tid tilbage der kunne man jo også overføre penge til forskellige konti både indenfor banken men også til andre banker. Det var jo ikke sådan, at det var nødvendigt at hæve pengene fysisk for at flytte dem til en anden konto.
@MichaelBOlsen
@MichaelBOlsen 2 жыл бұрын
Det er jo noget forbandet vås når I påstår at bankerne bare udsteder kredit som det passer dem. De udsteder jo kun kredit når der er efterspørgsel efter kredit. Og når vi har en så lav rente som vi har, så er det jo et forsøg på at øge efterspørgslen på kredit med henblik på at stimulere økonomien. En anden grund til den rekordlave rente skyldes jo at vi indtil 2020 har haft en særdeles lav inflation der i perioder har været faretruende tæt på at være negativ, altså såkaldt deflation og for at undgå det, så har man sat renten så langt ned. Og som Niels Arne påpeger, så har bankerne jo et kæmpe indlåns overskud, så det er jo fuldkommen forkert når I påstår, at pengene blot er kanaliseret hen i ejendomme og finansielle aktiver.
@MichaelBOlsen
@MichaelBOlsen 2 жыл бұрын
"Gode Penge" er i den grad en dårlig idé. Det er et fuldstændigt sygt projekt I har gang i. Vi har seriøst et rigtig godt finansielt system sådan som vi har det nu og med nogle rigtig gode produkter der passer til vores forskellige situationer og behov. Og selvfølgelig er efterspørgslen på kredit afhængig af prisen på kredit = renten og er ikke bare uendelig sådan som Rasmus ellers påstår den er. "Gode Penges" forslag til en pengereform er i min optik et totalt venstreorientret projekt. Godt brølt Niels Arne Dam og Søren Hove Ravn.
@mandatorial
@mandatorial 2 жыл бұрын
31:20 Hvad så hvis man overfører mellem banker som ikke hører under samme nationalbank, altså fra forskellige lande?
@DavidFilskov
@DavidFilskov Жыл бұрын
Rigtigt godt spørgsmål. Som udgangspunkt kan det ikke lade sig gøre :) - altså forstået på den måde, at fx kroner kun kan overføres mellem banker, der har konto i Nationalbanken - og det kan udenlandske banker vist ikke få (dog måske pånær udenlandske centralbanker). Der skal altså veksles, før der muligt at overføre fra en bank med konto én centralbank til en bank med konto i en anden centralbank. Vi kan benævne centralbankerne med den valuta, de kan skabe - fx krone-centralen (Nationalbanken) og euro-centralen (ECB) og svenske krone-centralen (Riksbanken) og dollar-centralen (the Fed).
@DavidFilskov
@DavidFilskov Жыл бұрын
... men udenlandske banker og firmaer kan jo godt ha' en konto i fx Danske Bank. Så hvis Deutsche Bank skylder en tysk kunde 10.000 danske kroner (altså, banken "lader som om" at kunden har pengene liggende hos dem), så har de i virkeligheden nok bare en konto hos Danske Bank med kroner på - eller en aftale med Danske Bank om, at de kan låne kroner eller få overført kroner på deres kunders vegne via Danske Bank.
@DavidFilskov
@DavidFilskov Жыл бұрын
Jeg er ikke klar over om man som bank (et privatejet firma) kan aftale med sin centralbank, at den sørger for at skaffe udenlandsk valuta og så dermed veksle egen valuta til udenlandsk valuta via centralbanken. I så fald kan en overførsel som samtidig veksler pengene gå via de to valutaers centralbanker og hen til den udenlandske modtagerbank.
@DavidFilskov
@DavidFilskov Жыл бұрын
Et citat fra en, jeg kender, som også har sat sig ind i det: "Det sker via korrespondentbanker, hvor fx. Nordea sender penge på vegne af Handelsbanken til Barclays i UK, der sender dem videre til en lille lokalbank. Penge er nået fra Handelsbanken til en lille lokalbank via korrespondentbanker, Nordea og Barclays, der har konti hos hinanden."
@mandatorial
@mandatorial 2 жыл бұрын
4:00 Hvad sker der så med pengemængden, når jeg hæver penge? Da stiger vel den kontante pengemængde og falder kontopengene.
@mandatorial
@mandatorial 2 жыл бұрын
Men hvordan ville E-kroner fungere hvis man skal lave en transaktion med en person i et andet land?
@kdke8671
@kdke8671 2 жыл бұрын
Først; tusind tak for jeres arbejde. For det andet; hvordan kan det være at i ikke har uploadet en kommentar angående denne video (m.kzbin.info/www/bejne/f6S9dH-QgZeVaM0) endnu? Hvis linket ikke virker hedder den “Debat i folketinget om pengeskabelsen”.
@RR-gz1rn
@RR-gz1rn 2 жыл бұрын
Men nu er forholdet mellem ansvar for pengeskabelsen imellem centralbanker og privatbanker vel ændret sig, da centralbanker har skabt de fleste af pengene de sidste 2 år i forbindelse med stimulipakker
@DavidFilskov
@DavidFilskov 2 жыл бұрын
God pointe. Men lige for at gi' lidt baggrundsviden ift. at kunne vurdere centralbank-pengeskabelsen: Som jeg forstår det, kan centralbanker faktisk ikke skabe (konto- / digitale) penge direkte til private aktører i økonomien - de kan "kun" skabe (centralbank-)penge, som centralbankens egne kunder (altså finansielle firmaer - dvs. især banker) har stående hos centralbanken. De penge (også kaldet centralbankreserver) kan kun komme ud af centralbanken som kontanter (når centralbankens kunde ønsker at hæve dem fysisk) - og der sker jo reelt aldrig i praksis. Når centralbankerne skaber centralbankkontopenge, køber de for tiden noget af bankerne for de nye centralbankkontopenge. Så jo flere penge centralbankerne skaber, des flere aktiver overtager de ejerskabet af - derfor er verdens centralbanker blevet nogle af de største aktie-indehavere efterhånden. Men selvom centralbankerne ikke kan skabe kontopenge og sende dem ud i den reelle økonomi, så påvirker deres kunders bugnende mængde nye af centralbankkontopenge økonomien alligevel - sådan ... indirekte. Hvis centralbanken fx køber dårlige værdipapirer af bankerne til en høj kurs og betaler med centralbankpenge, så tæller det alligevel op i bankernes regnskab - også selvom betalingen bare er nogle tal på bankens konto hos centralbanken og de kun kan overføres til andre bankers (og centralbankkunders) centralbankkonti - og dermed kan bankerne skabe endnu flere penge, som os borgere/private aktører kan bruge i den "ægte" økonomi.
@HonkyTonkManYeah
@HonkyTonkManYeah 3 жыл бұрын
Gode pointer fra ham til højre
@HonkyTonkManYeah
@HonkyTonkManYeah 3 жыл бұрын
Han ligner Aldous Huxley en del
@HonkyTonkManYeah
@HonkyTonkManYeah 3 жыл бұрын
>Algoritme-kommentar<
@HonkyTonkManYeah
@HonkyTonkManYeah 3 жыл бұрын
Awesome. Det er interessant👍
@HonkyTonkManYeah
@HonkyTonkManYeah 3 жыл бұрын
Tusind tak for denne video!
@peerjakobsen9834
@peerjakobsen9834 3 жыл бұрын
Stakkels de to børn, som skal vokse op på en genbrugsstation, fordi deres forældre gerne vil leve i 1800 tallet
@1tidnab66
@1tidnab66 3 жыл бұрын
Psykopat
@christiankrejberg685
@christiankrejberg685 3 жыл бұрын
Owen Benjamin er en overset komiker, der netop sætter lys på 'emner vi har svært ved at sætte ord på'. men okey, I gør ihvertfald et godt stykke arbejde.
@Intervention21st2012
@Intervention21st2012 3 жыл бұрын
Banker låner ikke noget ud. Banker hvidvasker gældsbreves pengerepræsentation, uden at opgive kommensurabel formue (hensyn) herfor. Dette er både en juridisk og matematisk kendsgerning. Hvis et gældsbrev vitterlig var en låneaftale, ville begge parter dels underskrive aftalen og dermed også opgive formuerisiko for aftalen. Bankernes medarbejdere gør aldrig dette. Bed om at se originalen, for du finder ingen underskrift på genparten. Derfor er gældsbrevet et unilateralt løfte om at indfri summen man udsteder over aftalt tid. Dette er Gode Penges første uvederhæftige vildledning af borgerne. Den anden vildledning er, at der ikke findes noget bevis for det påståede bankvæsen og udbytningen af befolkningen nogensinde har indhentet fuldt oplyst samtykke fra befolkningen. Det blev stiftet under Enevælden pga kongens gæld til udenlandske kreditorer (krigsskadeerstatning mm.). Heller ikke dette har Gode Penge styr på. Eller har de? Da hovedstol er genstand for (uhjemlet) opkrævning af rente i det banker jo hævder, men aldrig beviser de har ydet nogen kredit/lån, er systemet også endeligt. Det betyder i lægefagsprog "terminalt". For det tvinger den underkastede befolkning til, unaturligt, at opretholde en generel cirkulation af repræsentation, alene for at servicere rentebetalinger. Rentensummen skal vi også "låne ind i eksistens", som nye (rentebærende) summer af hovedstol. vi kan derfor aldrig indfri hverken hovedstol og rente. Det er jo for pokker derfor den samlede gæld kun fortsætter med at stige (matematisk kendsgerning) samtidig med kronens købekraft nødvendigvis, derfor, vil være evigt vigende til vi lider monetær fiasko. Eller "sammenbrud". Gode Penge bør omgående ophøre med denne bevidste vildledning af det danske folk. "At VI FOLKET låner penge af banker". Det er decideret idiotisk at påstå noget sådant. Eller bede bankfolk stille op på nationalt TV og forklare pengeskabelsen for folket. Jeg skal gerne deltage, som folkets repræsentant. Så skal jeg parkere de igler på stedet.
@ibravn1
@ibravn1 3 жыл бұрын
Du har to udmærkede pointer: at gældsbrevet i en vis forstand er ensidigt, derved at banken udsteder penge og låntager tilbagebetaler dem, og at renten også skal findes et sted. Det kunne vi jo godt diskutere - men ikke i den tone, og ikke så længe du skriver anonymt.
@Intervention21st2012
@Intervention21st2012 3 жыл бұрын
@@ibravn1 Mine "udmærkede pointer" kan du jo selv afprøve ved at stille en påstået bank følgende spørgsmål. Bed dem svare skriftligt - på tro og love: 1) Vil banken venligst dokumentere opgivet kommensurabel formue for gældsbreves nyskabte hovedstol og 2) vil banken venligst føre bevis for indhentning af fuldt informeret offentligt samtykke for påståede bankers hvidvask af al hovedstol (og rente) i vores generelle besiddelse. Mig skal du ikke belære om hverken form eller indhold. At du vælger at vildlede befolkningen er dit valg og det bliver du og hele dit hold holdt op på. "You can bank on it".
@nicolaspedersen7161
@nicolaspedersen7161 2 жыл бұрын
@@ibravn1 Hvis jeg ikke skriver anonymt, og kan holde den gode tone, vil du så gøre mig og mange andre den tjeneste adressere ovenstående indlægs problemstillinger..?
@ibravn1
@ibravn1 2 жыл бұрын
@@nicolaspedersen7161 Det er ikke helt klart, hvilke "problemstillinger" du nærmere mener, men jeg kan se et par stykker: 1. Pointen med det unilaterale løfte: Enig, og vi (Gode Penge, jeg) har ikke påstået det var "bilateralt", så vidt jeg husker. 2. Indhentet samtykke fra befolkningen: Helt enig, aldrig sket, og der har vi aldrig påstået, tværtimod. Se min bog "Penge som tryllestøv", hvor jeg gør et stort nummer ud af systemets gradvise emergens under radaren over hundreder af år. 3. At renten kræver fornyet pengeskabelse, og i al evighed, er et godt og ofte fremført argument. Men Ben Dyson fra Positive Money påpegede engang, at de renter, banken opkræver, jo også kommer i omløb, idet de (eller i hvert fald nogle af dem) bliver brugt af banken og dens ansatte og aktionærer til at købe varer og ydelser med. Din påstand er sand i den udstrækning dette ikke sker - og hvad den udstrækning er, er svær at estimere. 4. De to spørgsmål du nærmest beordrer mig til at stille en bank kan du selv stille og så forelægge mig svaret. Men jeg er enig, det kan de næppe. Vi har aldrig påstået de kan. 5. Summa summarum, jeg har svært ved at se noget belæg for din indædte påstand om at vi vildleder befolkningen.
@HonkyTonkManYeah
@HonkyTonkManYeah 3 жыл бұрын
Jeg har lige fundet legenden Ib Ravn her, glæder mig til at se alle de resterende film
@jaffarkarim
@jaffarkarim 3 жыл бұрын
Takker. Så fik jeg da det på plads. Klar og overskuelig fremlægning af et vanskeligt forståeligt emne. Keep it coming! 👋🤓👍
@kongmik
@kongmik 2 жыл бұрын
Det værste er at det kun er vanskeligt forståeligt fordi vi ikke lærer om det i skole osv. Fordi der selvfølgelig sidder nogle parasitter og skummer
@DaneToTheBone
@DaneToTheBone 3 жыл бұрын
Kæft, hvor er Frank en hyggelig fætter. Ville gerne drikke en bajer med ham en dag. Men så sætter han mig vel bare til at bestille noget 😅😅
@DavidFilskov
@DavidFilskov 3 жыл бұрын
Når der siges, at "bankerne er statssubsidier" - og at "staten ikke havde gavn af bankpakkerne", tror jeg, der menes, at i kraft af bankerne ('s aktionærers)'s særlige privilegier mister borgerne og staten løbende penge på, at bankerne udnytter den magt, de får ved at sidde på Danmarks kritiske infrastruktur. Normalt vil man som stat altid lade forretningsmodeller, der ikke kan klare sig selv, gå ned uden særlig understøttelse. Men krisen viste jo, at bankerne havde magten til at beholde deres privilegier ... til at undgå at sund konkurrence gjorde aktionærernes profit lavere og lavere - og til at undgå at boligpriserne blev på et samfundsmæssigt sundt niveau men i stedet steg og steg. Desuden viser understøttelsen til landbruget på samme måde, at bankerne igen må have statsstøtte - landbruget får offentlig støtte (vist langt over 100.000 per ansat årligt), så de kan holde deres bundløse gæld i skak og på den måde holde bankerne i live.
@HonkyTonkManYeah
@HonkyTonkManYeah 3 жыл бұрын
De eneste I DK.... De eneste som omtaler det her. Danmark, et lille land, separeret fra resten af skandinavien, og underliggende store EU. Folk får ikke en skid at vide. Jeg synes bare at I skal sige det som det er. Jeg tror ikke propagandamaskinen er så intens herovre at I bliver layyerliggjort eller andet lige nu men om 10-20 år er det for sent at prøve. Men det at vi er så lille et land, stadigt med en snært af folkefølelse betyder efter min mening at I godt kan appelere. Well, tak for at I lærer folk om økonomi udover det overfladiske betydningsløse SKRALD der ellers kan findes
@HonkyTonkManYeah
@HonkyTonkManYeah 3 жыл бұрын
Jeg glæder mig til næste video.
@DavidFilskov
@DavidFilskov 3 жыл бұрын
Den er faktisk indspillet ... dvs. som podcast (kun lyd). Ole og Rasmus kører podcast'et videre på egen hånd nu - og der er to nye afsnit siden det her blev indspillet - du kan høre afsnit 25 og 26 her: penge.podbean.com/
@HonkyTonkManYeah
@HonkyTonkManYeah 3 жыл бұрын
Legender
@christofferravn4486
@christofferravn4486 3 жыл бұрын
Super god idé at sætte de to skarpe personer sammen. Vigtig sag!
@jarlfriis4969
@jarlfriis4969 3 жыл бұрын
Hvis de andre 4 efterfølgende oplæg også ligger på KZbin, så ville det være rart med en Playliste så man vidste hvilke videoer det drejede sig om og hvilken rækkefølge. På forhånd, tak.
@GodePenge
@GodePenge 3 жыл бұрын
Det er der skam allerede (i hvert fald det efterfølgende med Ib Ravn og så to andre præsentationer): kzbin.info/www/bejne/mKWzgmx5dqdoq5I - du kan se alle vores playlists her: kzbin.infoplaylists
@mollevej30
@mollevej30 3 жыл бұрын
Usas gæld er 136 pct af BNP, er det ikke lidt meget ?
@michaelbeck5514
@michaelbeck5514 3 жыл бұрын
Den gamle dame i historien et slet ikke så dum enda...🤔
@jonasnorsk
@jonasnorsk 3 жыл бұрын
Jeg kan godt se et problem i at bankerne låner penge ud de reelt ikke har. Men synes i beskriver det lidt overdreveet i videoen " Velstanden suges fra os andre op til de få heldige". Folk vælger selv at låne penge. Hvis folk nu fattede at de ikke skulle låne penge til alt - ville det jo ikke være så overdrevet. Jeg begriber ikke at man vil gældsætte sig i 30år og låne så mange penge til et hus som det er almindeligt at gøre. Og forstår slet ikke at man låner penge til biler, forbrug osv. Istedet kan man vel vælge at låne penge ud og derved "suge folks penge op" og være en af "de få heldige"? :)
@DavidFilskov
@DavidFilskov 3 жыл бұрын
Det kan jeg godt se ... men folk, der lejer bolig betaler skam også renter til bankerne - men indirekte. Lejeprisen (på lejeboliger, der ikke lovmæssigt har fastfrosset leje) følger nemlig _også_ de kunstigt højre og stigende boligpriser (typisk fordi udlejer har fået skabt nye penge til køb af bygningen, som hun udlejer). Mht. at udlåne penge - det må man vist ikke sådan bare gøre uden at være bank (siger loven ... bl.a. fordi foreninger, der udlåner penge - altså realkredit-foreninger og andelskasser blevet ulovlige at oprette - kun godkendte A/S'er må udlåne penge). Der er i hvert fald en del regler om det. Desuden vil banker _altid_ kunne udlåne penge billigere end alle andre, fordi de jo ikke skal skaffe penge først, sådan som alle andre skal, men skaber nye penge udlån istedet. Så ... hvis du vil være en af den "heldige" er den bedste metode at be' en bank skabe nye penge til dig og så udlåner du dem videre og så får banken et cut. Men banken kan jo let udkonkurrere dig.
@HonkyTonkManYeah
@HonkyTonkManYeah 3 жыл бұрын
Okay, hvordan starter jeg min egen bank? Arh, så det er ikke nemt? Okay, jeg smører ærmerne op... jeg var heldig! Finanskrise? Shit. De store banker reddes af staten? Ikke mig? Jeg bliver opkøbt? Rip.
@glad.6133
@glad.6133 4 жыл бұрын
Jeg hader svindleren frank bonderøv.
@glad.6133
@glad.6133 4 жыл бұрын
Fuck hvor er jeg og mine venner træt af DR og det er blandt andet pga evig genudsendelse af bonderøven Frank. Vi vil skide på¨din bondegård du får betalt af Danmarks befolkning Og du er bare for meget. Men det fatter tyveagtige DR. DU tjener vores penge. Frank prøv og vær ærlig.
@MichaelStaalOlsen
@MichaelStaalOlsen 4 жыл бұрын
Hvor er del 2 og 3?
@GodePenge
@GodePenge 4 жыл бұрын
Der er både en intro og to andre foredrag i 'Pengesnak'-foredrags-rækken. Vi har lavet en playliste med dem her: kzbin.info/www/bejne/a6GukGSsqJKHj80
@MichaelStaalOlsen
@MichaelStaalOlsen 4 жыл бұрын
Gode Penge Tak for svar. Jeg troede alle foredragene var med Ib Ravn
@kristianberg2018
@kristianberg2018 4 жыл бұрын
Ny finanskrise = coronakrisen
@DavidFilskov
@DavidFilskov 3 жыл бұрын
Corona var i hvert fald dråben, hvis / når krisen slår igennem. MEN centralbankerne pumper en _masse_ nye penge ud til bankerne og på aktiemarkedet for at undgå krisen. Det kaldes Q.E. og startede for 5-6 år siden. Det skulle kun ha' været nye euro til en værdi af 450 milliarder kroner og stoppet året efter ... men det er forsat og forstat og er nu blevet til flere billioner nye euro, der er skudt ind i til finanssektoren. www.ecb.europa.eu/press/pr/date/2015/html/pr150122_1.en.html
@runesrensen588
@runesrensen588 4 жыл бұрын
Hej gode penge Hvor jeg bor i uk har vores huslåns kredit selskab morgage company sat lånet i bero i 3 mdr men det er ikke kommet fra regeringen det er fra selskabet selv Ps kanon sag i kæmper for Rune
@kongmik
@kongmik 4 жыл бұрын
Det kunne være sjovt hvis der kom et politiksk parti der kun havde en punkt på agendaen: nationalisere hele banksektoren!
@killerfish48
@killerfish48 4 жыл бұрын
Det er simpelthen det rene vrøvl....lol
@DavidFilskov
@DavidFilskov 4 жыл бұрын
"Bankerne skaber indlån og dermed penge i forbindelse med, at de låner penge ud." (Nationalbankens direktør) www.nationalbanken.dk/da/vidensbank/tema/Sider/Hvad-er-penge.aspx
@kongmik
@kongmik 4 жыл бұрын
Lad os høre hvorfor?
@killerfish48
@killerfish48 4 жыл бұрын
Det var dog alligevel det mest vildledende indslag jeg nogensinde har set. Banker skaber ikke penge, banker handler med penge, der, kort sagt, er udstedt af den Danske stat, altså Nationalbanken. Banker lever blandt andet af renter og gebyrer betalt af indskyder og låntager. Ovenfor nævnte er derfor det rene nonsens. Prøv at tjekke fakta før i lægger noget, der er så langt fra virkeligheden, op.
@DavidFilskov
@DavidFilskov 4 жыл бұрын
"Bankerne skaber indlån og dermed penge i forbindelse med, at de låner penge ud." (Nationalbankens direktør) www.nationalbanken.dk/da/vidensbank/tema/Sider/Hvad-er-penge.aspx
@HonkyTonkManYeah
@HonkyTonkManYeah 3 жыл бұрын
Ja det lyder latterligt gør det ikke? Hvor har du fundet din information som siger noget andet?
@DavidFilskov
@DavidFilskov 4 жыл бұрын
Et insider-indblik i landbrugets økonomi, CO2/forurening og ressource-forbrug fra en landmand - øjenåbnende - kzbin.info/www/bejne/hqKvdJRpZ7yBnNU
@tinasrensen8146
@tinasrensen8146 4 жыл бұрын
Hej
@saxoragnhildssn5443
@saxoragnhildssn5443 4 жыл бұрын
Vores mest kompetente udenrigsminister igennem tiderne...indlysende
@NakkeJohn
@NakkeJohn 4 жыл бұрын
Kunne I låne nogle penge i banken og købe et bedre kamera og måske et stativ 😂 ?
@MichaelBOlsen
@MichaelBOlsen 2 жыл бұрын
de var nok ikke kreditværdige, hvilket man egentlig godt kan forstå og kunne derfor ikke låne til et stativ og et bedre kamera.
@teamskovhugger8135
@teamskovhugger8135 4 жыл бұрын
🤔 I BUND OG GRUND GÅR ALT DET FUP OG SVINDEL HELT TILBAGE TIL 1971 DA NIXON TOG DEN AMERIKANSKE DOLLER AF GULDSTANDARTEN OG GAV DET FRIT TIL BANKERNE AT TRYKKE LIGE SÅ MANGE DOLLERS DE HAVDE LYST TIL OG DET SYNES DE SYKKERT CAR LÆKKERT ...... MEN DER ER VARE ET PROBLEM NU ER DE PENGE IKKE LÆNGERE BAKKET OP AF NOGET LÆNGERE ....OG INTET VÆRD FAKTISK KUN LØGN HISTORIER TRYKT PÅ ET STYKKE PAPIR .... FØR 1971 CAR ALLE PENGE NOGET VÆRD FORDI DER VAR DEN AMERIKANSKE DOLLER BAKKET OP AF GULD . DET VIL SIGE AT FOR HVER 20 ELLER 100 SELLED I OMLØB SKULLE BANKEN HAVE SÅ OG SÅ MANGE % GULD I BOKSEN TIL AT BAKKE DEN 20 ELLER 100 DOLLER SEDDEL OP . OG DET VAR RIGTIG SMART FORDI DET HOLDT DE SMARTE OG LUDT FOR KREATIVE BANKER I SKAK ... HVORDAN DET JO I OG MED AT BANKERNE FØR 71 SKULKE BAKKE DEN AMERIKANSKE DOLLER OP MED SÅ OF SÅ MANGE % GULD ER SMART FORDI HVERKEN SØLV ELLER GULD KAN PRINTES ELLER TRYKKES I VILDSKAB. DU KAN IKKE BARE GÅ I KÆLDEREN OG TRYKKE 5 PALLER SØLV ELLER GULD MØNTER ,JO HVIS DU HAR DET FYSISKE ÆDELMETAL . ELLERS IKKE OG DET VAR DET DER HOLDT BANKERNE PÅ VEJEN SÅ DE IKKE KØRTE I GRØFTEN. OG DE PENGE VI HAR PT ER IKKE BAKKET OP AF NOGET SOM HELST OG HEDDER FÌAT MONNY ELLER FORDI VI SIGER DET PENGE... OG DEM KAN BANKERNE RIGTIG GODT LIDE ... FORDI DE ER IKKE BAKKET OP AF EN SKID OG HAR DERFOR HELLER INGEN BEGRÆNSNINGER OVERHOVEDET SÅ DET VIL SIGE AT BANKERNE KAN REELT PRINTE LIGE NØJAGTIG SÅ MANGE PAPIRS PENGE OG MØNTER SOM DE HAR LYST TIL OG DET samme gør sig gældende for bankernes elektroniske penge i dag 2019...
@teamskovhugger8135
@teamskovhugger8135 4 жыл бұрын
🤔 hvis jeg giver min knægt en 20kr i dag 2019 så er det bare en 20kr og ikke alverden i 2019. Da jeg var knægt fik vi lommepenge en gang om ugen en fin 20 kr seddel og i 1975 kunne sådan en 20kr seddel altså købe noget . Hvis jeg skulle have sådan en 1975 20kr seddel i dag 2019 VILLE det svare til 103 kr i 2019 ... DET SIGER MIG AT DEN DANSKE KRONE HAR MISTET RUGTIG MEGET KØBE KRAFT OVER EN FORHOLDSVIS OVERSKUELIGT TIDS PERIODE ... OG INGEN ANDRE END MIG RÅBER OP 🤔
@DavidFilskov
@DavidFilskov 3 жыл бұрын
Det vanvittige er, at "man" (Nationalbanken eller staten) har tilladt en inflation på næsten 7% de sidste 30-40 år :( - de måler dog kun på mælk og sko og siger "Der er lav inflation", men de kigger hverken på boligpriser, aktier eller antallet af danske kroner ... der var ca. 180 mia. kroner i 90'erne og i dag næsten 1500 mia.! :( - altså i snit 6-7% inflation per år.
@teamskovhugger8135
@teamskovhugger8135 4 жыл бұрын
🤔DET PENGE SYSTEM VI HAR I DAG HEDDER FÌAT MONNY =FORDI VI SIGER DET PENGE... SOM REELT SET IKKE ER DET PAPIR VÆRD DE ER TRYGT PÅ . I REALITETEN ER DER INTET DER BAKKER DEN DANSKE KRONE OP .. JO VI HAR...... MÅSKE ....66.5 TON GULDBARRE DER MÅSKE LIGGER I BOKSEN UNDER BANK OF ENGLAND I LONDON .... MÅSKE . DER LIGGER DE 100 % ULOVLIGT DER STPR NEMLUG I LOVEN AT DETTE GULD SKAL HJRM TIL DANMARK IGEN NÅR RO OG ORDEN ER GENOPRETTET. OG SÅ VIDT JEG ER ORIENTET SÅ ER DET LÆNGE SIDEN 2 VERDENSKRIG ENDTE . DET PUSDIGE ER AT HER DE SIDSTE PAR ÅR HAR VORES NABO LANDE HAFT TRAVLT RIGTIG TRAVLT .... MED AT HENTE DERES GULD RESERVER HJEM FRA BANK OF ENGLAND... TYSKLAND, DEUTSCHE BUNDES BANK I FRANKFURT HAR HENTET 520 TONS GULDBARRE HJEM . POLEN BLEV FÆRDIG MED AT FRAGTE 100 TONS GULDBARRE HJEM TIL VARCHAWA FOR 2 UGER SIDEN... UNGARN HAR LIGE MELDT UD AT DE SÆTTER I GANG ...NU MED AT HENTE DERES SAMLEDE GULD RESERVER HJEM... RUSLAND OG KINA HAR OPKØBT MEGET STORE GULD OG SØKV RESERVER OVER DE SIDSTE 5 -8 ÅR VI ...DANMARK HAR PT 66.5 TONS GULDBARRE LUGGENDE I ENGLAND ULOVLIGT. DER STÅR I LOVEN AT DET SKAL HJEM IGEN NÅR DER ER BLEVET FRED . ALLIGEVEL MØDES POLITIKERE OG LEDELSEN FRA NATIONAL BANKEN OG FLERE FOLK FRA EHVERVS LIVET DE MØDES 4 GANGE OM ÅRET OG BLICER ENIGE OM AT FORTSÆTTE MED AT BRYDE LOVEN ...... OGSÅ ER DET ÅBENBART LOVLIGT AT BRYDE LOVEN .... VED DET IKKE MEN DE FORTSÆTTER IHVERTFALD 2019 🤔