Fedt. Godt at du kunne bruge det. Håber det gik godt. :-)

Tak for kommentaren. Og godt du kunne bruge det. Giv gerne ideer til hvad der ellers kunne være fedt at have videoer til. Vh Søren.

Ok. Prøv lige at løbe den forbi din lærer :-) hvilken opgave er det der gir problemer?

Selv tak! :-) vh Søren

Hej! Jeg er glad for du kunne bruge den. :-) ideer til andre videoer er altid velkomne. :-) vh Søren

Der sidder et accelerometer, med højdemåler inde bag gaffatapen - vi lagde flere lag på for at gøre den mere aerodynamisk (uden huller). :-D

Hej Thomas. Her er min forståelse af det: der er to variable i spil som vi kan kontrollere for den samme raket: Mængde af luft og mængde vand. Med meget vand falder lufttrykket hurtigt, fordi trykket falder med volumenændringen. Hvis luften udvider sig, til fx dobbelt volumen vil lufttrykket være halveret. Det giver mindre kraft vandet bliver skubbet ud med. Så der skal altså findes et optimalt forhold mellem vand og luft. Rigtig god weekend. VH Søren

​@@ScienceGuides Der er både mængden af luft, som giver en vis mængde kraft til at skubbe raketten op. Men jo mere vand jo tungere bliver rakettten og dermed skal der mere kraft til, men den kraft er ikke til stede da volumen er den samme, og luften som giver kraften mindre. Derfor ser du også at med den samme størrelse rakat bliver det en ligning med 2 ubekendte, som er X for vand volume, og y for luft volume. Tyngdekraften er den samme hele tiden ca. g = 9,815 m/s2. Men kaften F falder med størrelsen på m(Masen) Det er som at skyde med artilleri (Jeg er tidligere artilleri officer), her kommer mængden af krudt i spil og vægten af granaten, som man skyder afsted. Så den kraft F (Luft volume) I indsætter bliver påvirket af g (tyngdekraften) og mtotal (Massen rakettens samlede vægt, mraket plus mvand) Man skal også tage hensyn til at massen falder over tid, da vandet skydes ud. I kan med fordel kigge på Newtons love for dette :) Smplificeret ved F = ma Men sjovt forsøg også med metoden med at måle højden med et kamera. :) God weekend lige over.

@@ArtDigi_01 Hej Thomas. Måske vil du synes det er sjovt at se vores excel simulation, som er dejligt omfattende. :-) hverdagsfysik.dk/files/Vandraket/Excel/210428_Model_affyring_af_vandraketter.xlsx

Hej Lukas. Det er det jeg prøver at forklare i videoen :-) når man er i kredsløb om jorden, falder man hele tiden ned mod jorden. Det gør rumskibet/rumstationen også. Da begge dele falder lige meget, mærkes tyngdekraften ikke. Prøv at tænke på når du har kørt ud over en bakke i en bil, og det kilder i maven. Der falder både du og bilen lige meget (tyngdekraften hiver jer ned) og hvis man kører hurtigt nok, og bilen er lettet fra jorden, vil du faktisk have mærket vægtløshed. Hvis du sad på en vægt, mens du sad i bilen ville den kortvarigt vise 0 kg. :-) VH Søren

Det er 3 år siden. Det er simpelthen for sent at komme med den slags krav.

Tak GirnenDK. :-) VH Søren

TAK for advarslen! Vi har fået flyttet siden. Du kan finde alle forsøg og materialer på www.hverdagsfysik.dk

Alle links er opdateret nu :-) Tak igen. VH Søren

Selv tak :-) glad for at kunne hjælpe! VH Søren

Selv tak Christian! VH Søren

Tak for det pæne ord! Og fed idé - kan du huske hvordan i målte det? Energiforbrug undervejs? Vi har jo en lærervejledning hvor vi kan lægge flere idéer ind. :-) VH Søren

testoteket.dk/hverdagsfysik På hver af de forsøg der er her, er der elevhæfte, lærervejledning og teorihæfte tilknyttet. :-) Vi er også begyndt at lave datasæt klar, så folk kan arbejde videre med vores data.

​@@ScienceGuides Der er to deleksperimenter i det her. Første deleksperiment skal man finde fordampningsenthalpien af rent vand (deminiraliseret). Derefter måler man saltets effekt på kogepunkt og på fordampningsenthalpien. "1. Benyt det varme vand fra deleksperiment 1 og tilsæt evt. mere vand, hvis det er nødvendigt for at sørge for, at dyppekogeren er dækket fuldstændigt af vand. 2. Notér den præcise vægt af vandet. 3. Ca. 2 mol NaCl afvejes præcist og tilsættes det varme vand. Der omrøres indtil det tilsatte NaCl er opløst. 4. Det er vigtigt at kende den præcise mængde af vand og salt. 5. Gentag fordampningseksperimentet med saltvandsopløsningen. Lav en tabel over masse (g), temperaturen (ºC) og tiden (min.). 6. Når målingerne er overstået skal dyppekogeren slukkes. DYPPEKOGEREN SKAL BLIVE I VANDET I TO MINUTTER EFTER DEN ER SLUKKET FØR DEN MÅ FJERNES." 7. Man bestemmer dyppekogerens præcise modstand med et ohmmeter, hvilket omregnes til effekt. 8. Lav et plot af massen vs. tiden og benyt dette plot til at bestemme ΔvapH for vand. 9. Lav et plot af temperaturen vs. tiden og benyt dette plot til at bestemme kogepunktet. Kort fortalt: så måler man det ved at måle vægttabet ved en kendt energitilførelse. Usikkerheder og fejlkilder med dette forsøg er, at varme bliver afgivet ved interaktionen mellem den kolde luft og det kogende vand. Samt black-body radiation Et simplere forsøg ville være at måle forskellige salts effekt på frysepunkt sænkelsen af is/vand. Ved at tage et termometer og måle temperatursænkingen ved brug af Urea (1 salt molekyle) og NaCl (2 salts molekyle). Så kan man lave en graf af temperatur vs. masse as salt opløst (eller procent som i jeres video). Det kan være svært at finde steder i gymnasiets pensum for kolligativeegenskaber af en opløsning. Så det vil nok være mere start universitets niveau, men interessante og simple forsøg (man kan nogenlunde lave derhjemme, især frysepunkt bestemmelse) ps. i forbindelse med frysepunktsbestemmelse kan man også finde fusionsenthalpien.

@@Canadian_Teemo Tak for grundigt svar. Jeg kan næsten regne ud du må være underviser - må man spørge om hvor? Er det iorden med dig at jeg smider det ind i lærervejledningen med reference til dig? Du kan eventuelt svare på [email protected] hvis du vil holde din profil anonym. Bedste hilsner fra Søren og tak igen.

@@ScienceGuides Jeg har lige skrevet en kort mail. Kort fortalt; jeg er ikke underviser (endnu). Og det er ikke en forsøgsvejledning som jeg selv har skrevet, vejledningen er fra et kursus jeg har haft.

Nej men det er en god ide. Den bliver ofte efterspurgt - så det må jeg hellere få lavet. :-) tak for rosen bh Søren

Du skal så bare udskifte store M, der er planetens masse, og bruge Månens masse i stedet.

Hej Lars. Jo. Det har du fuldstændig ret i. :-) det bliver rettet. :-) der skulle nok have stået mindre. Tak for rettelsen! Mht dåsen med der krøller sammen - så er det jo ikke det samme der sker, da dåsen jo krøller pga faseskift fra gas (vanddamp) til væske. Men hvis det er for at illustrere trykforskellen, er det til gengæld meget tydeligt. Hvad med en sæbefilm på en 1,5 L flaske som du så holder under den varme hane og så bagefter den kolde? Bh Søren

Hej igen Lars. Jeg har lige fixet rettelsen. Tak for opmærksomheden! :-) Sig endelig til hvis du falder over flere fejl! Bedste hilsner fra Søren

Fedt du synes det! :-) skriv gerne hvordan materialet er at bruge hvis du når dertil! bh Søren.

Tak Jesper! :-) VH Søren

Tak Gitte! Der kommer nyt materiale/Coronavenlige opgaver til hele serien om naturvidenskabelige undersøgelser i slutningen af ugen :-) bh Søren (opdatering: Nye udgaver findes nu på testoteket.dk/hverdagsfysik )

Tak ! :-)

Hej Mogens. Hvad mener du med begge to? Og hvilken måling? Energi? Beregning af pris?

@@ScienceGuides jeg mener hvad det koster i i energi at fremstille en benzindrevet kontra en eldrevet gokart.

@@mogensjohansen4672 God idé - man kunne gøre det endnu mere samfundsrelevant, at undersøge hvor meget energi samme klasse hhv elbil og benzinbil koster i produktion. Elbilen koster pt mest energi at producere. Hvis den er produceret med sorte energikilder mener jeg der ca. er breakeven ved 40.000 kørte km. Jeg ved ikke hvordan man beregner det, men mon ikke det er ret meget købmandsregning på alle produktionsleddene? FDM har en hvad jeg lige kan se, ret fin artikel her: fdm.dk/alt-om-biler/elbil-hybridbil/alt-om-livet-med-elbil/er-en-elbil-en-miljoevenlig-bil

Hvad har du i tankerne? Sådan mere præcist?

kzbin.info/www/bejne/h6XbnXapi7CerLs

Er du sikker?

Måske... Det er sgu svært at sige.

@@ScienceGuidesforstod ikke noget men god stemme

​@@chefen929 Så må du på den igen. Se den én gang mere. Gi det en chance.

Nej - men du kan opstille en hypotese - som du måske kan få din underviser til at tjekke? Eller se om du kan måle dig frem kvalitativt. Måske kan du sætte et kamera ind i fryseren der filmer en ballon eller et hjemmelavet barometer? De kan laves med et sugerør ned i en flaske. Du kan finde en opskrift på testoteket. (Det er kun et bud - jeg aner ikke om det virker)

Blå! Sidst jeg tjekkede.

Hej suhr1989! :-) Det lyder som om du har pænt mange hypoteser i en omgang her :-) Det kribler helt for at teste nogle af dem! Kunne du ikke prøve at omformulere lidt af dit skriv til et par testbare hypoteser, til andre der læser med? Tak for kommentaren! VH Søren

@@ScienceGuides jo, du havde en teori om at trykket kunne stige, hvilket du har efterprøvet selvfølgelig ikke virker da trykket i flasken når et niveau hvor væggene presser lige så meget tilbage som trykket i sodavandet. Jeg har også skrevet at bindestoffer og forskellige indhold som sukker er jævnt fordelt i indholdet, og det kan man teste ved at fylde en større transparent beholder med vand og sukker som et akvarium, og et kun med vand. Når sukkeret er opløst lægger der sig på bunden. Det kan påvises ved at at kigge igennem ved bundfælde, sukkeret fungere nemlig som en optisk prisme der bøjer lyset. Så de skarpe kanter vil i sukkervandet fremstå med en blød bue, det vil det ikke i akvariet med vand. Til og med kan man lyse en laser gennem akvariet, i toppen peger den ligefrem, men jo længere man trækker den mod bunden, jo mere vil lyset kurve. Så vil jeg ikke komme meget mere ind på at de forskellige masseindhold uden arabisk gummi vil skille sig, for det kender vi i forvejen med en gammel sodavand at der kommer bundfald. Ydermere kan man jo ryste en danskvand og sodavand og se hvilken der har den største effekt, eller smide en mentos i en sodavand og danskvand og se om danskvanden ikke fremstår kedelige. Ydermere kan man jo lave sin egen sodavand helt fra bunden, og kigge på effekterne med og uden arabisk gummi. Arabisk gummi og sukker holder til sammen bedre på co2, og boblerne holder længere før de springer. Men det kan kun efterprøves ved at lave det fra bunden.

Der er lidt en ordentlig omgang forskellige ting - hvad med en test af om overfladespændingen er ligefrem proportional med koncentrationen af opløst arabisk gummi ?

hej drenge

Tak Lucaz! Har du set videoen om hvordan en højttaler kan afspille flere frekvenser på samme tid? Den er også her på kanalen. Vh Søren

Ikke stærkere end mig! - ej undskyld. Kunne ikke lade være. Kulsyre (carbonsyre) er en svag syre. Læs mere her: da.wikipedia.org/wiki/Kulsyre

Tak Goodrick Science. Jeg kan også kun anbefale dine mega flotte film.

Fedt. Du må endelig huske at fortælle mig hvordan det er gået. :-) vh Søren

Selv tak!

Afprøv det lige. :-) vh Søren

Ja - der er blevet klippet / sakset en del ud. Men vi kom faktisk aldrig rigtigt ind på hvorfor man flød så godt i de der floating pods. Men vi kan lave et rigtigt fint fraklipsafsnit, fordi det skete mere end 1 gang at vi fik saltvandet i øjnene. :-D VH Søren

Jeps! Det må man sige. Han tog i hvert fald tid ud af et travlt program for at hjælpe med at lave KZbin videoen her...