tak for hjælpen:), sidder og forbereder til mundtlig kemi eksamen
@ScienceGuides6 ай бұрын
Fedt. Godt at du kunne bruge det. Håber det gik godt. :-)
@SimonGlobetrotter8 ай бұрын
Andreas er nutidens Viking.
@RockWithAmanitaArmy10 ай бұрын
tak for det, og med opgaverne til var det ret nemt lige at få styr på tak!
@ScienceGuides10 ай бұрын
Tak for kommentaren. Og godt du kunne bruge det. Giv gerne ideer til hvad der ellers kunne være fedt at have videoer til. Vh Søren.
@babyborn8711 ай бұрын
Han har forhåbentligt ikke lang tid tilbage at leve i når han kommer hjem, hvem er dog idioten der har godkendt at vi spilder penge og mediedækning på at sende en mand afsted?
@KoniboyGaming Жыл бұрын
min Texas instruments TI-30XB Multiview lommeregner kan ikke regne jeres formel ud i jeres opgaver
@ScienceGuides10 ай бұрын
Ok. Prøv lige at løbe den forbi din lærer :-) hvilken opgave er det der gir problemer?
@karstenjensen7735 Жыл бұрын
Kan bare se Andreas Mogensen
@bjarnepedersen5528 Жыл бұрын
🚀🚀🚀🚀🚀🚀🚀🚀🚀🚀🚀🚀🚀BJARNE
@krellesverden Жыл бұрын
han skal jo snart tilbage til iss hører jeg bare der er flere danske videoer end amerikanske for engslek er jeg ikke lige så god til så er jeg glad hehe held og lykke til andreas :) :)
@NinjaSiv Жыл бұрын
God Video, tak for det!
@ScienceGuides Жыл бұрын
Selv tak! :-) vh Søren
@livaflarupgosvig2022s Жыл бұрын
Mange tak for videoen! :)
@ScienceGuides Жыл бұрын
Hej! Jeg er glad for du kunne bruge den. :-) ideer til andre videoer er altid velkomne. :-) vh Søren
@fatmamashkur31782 жыл бұрын
1:22
@maltepoulsen66192 жыл бұрын
Hvorfor er der Gaffatape på flasken?
@ScienceGuides2 жыл бұрын
Der sidder et accelerometer, med højdemåler inde bag gaffatapen - vi lagde flere lag på for at gøre den mere aerodynamisk (uden huller). :-D
@ArtDigi_012 жыл бұрын
Mængden af vand påvirker tyngdekraften, som påvirker højde negativt. Jo mere masse (vand) jo mere kaft skal der til at få flasken op i højden.
@ScienceGuides2 жыл бұрын
Hej Thomas. Her er min forståelse af det: der er to variable i spil som vi kan kontrollere for den samme raket: Mængde af luft og mængde vand. Med meget vand falder lufttrykket hurtigt, fordi trykket falder med volumenændringen. Hvis luften udvider sig, til fx dobbelt volumen vil lufttrykket være halveret. Det giver mindre kraft vandet bliver skubbet ud med. Så der skal altså findes et optimalt forhold mellem vand og luft. Rigtig god weekend. VH Søren
@ArtDigi_012 жыл бұрын
@@ScienceGuides Der er både mængden af luft, som giver en vis mængde kraft til at skubbe raketten op. Men jo mere vand jo tungere bliver rakettten og dermed skal der mere kraft til, men den kraft er ikke til stede da volumen er den samme, og luften som giver kraften mindre. Derfor ser du også at med den samme størrelse rakat bliver det en ligning med 2 ubekendte, som er X for vand volume, og y for luft volume. Tyngdekraften er den samme hele tiden ca. g = 9,815 m/s2. Men kaften F falder med størrelsen på m(Masen) Det er som at skyde med artilleri (Jeg er tidligere artilleri officer), her kommer mængden af krudt i spil og vægten af granaten, som man skyder afsted. Så den kraft F (Luft volume) I indsætter bliver påvirket af g (tyngdekraften) og mtotal (Massen rakettens samlede vægt, mraket plus mvand) Man skal også tage hensyn til at massen falder over tid, da vandet skydes ud. I kan med fordel kigge på Newtons love for dette :) Smplificeret ved F = ma Men sjovt forsøg også med metoden med at måle højden med et kamera. :) God weekend lige over.
@ScienceGuides2 жыл бұрын
@@ArtDigi_01 Hej Thomas. Måske vil du synes det er sjovt at se vores excel simulation, som er dejligt omfattende. :-) hverdagsfysik.dk/files/Vandraket/Excel/210428_Model_affyring_af_vandraketter.xlsx
@lukasrosenkrands2 жыл бұрын
Hvis der er tyngdekraft i rummet hvordan kan det så være man er vægtløs på samme tid?
@ScienceGuides2 жыл бұрын
Hej Lukas. Det er det jeg prøver at forklare i videoen :-) når man er i kredsløb om jorden, falder man hele tiden ned mod jorden. Det gør rumskibet/rumstationen også. Da begge dele falder lige meget, mærkes tyngdekraften ikke. Prøv at tænke på når du har kørt ud over en bakke i en bil, og det kilder i maven. Der falder både du og bilen lige meget (tyngdekraften hiver jer ned) og hvis man kører hurtigt nok, og bilen er lettet fra jorden, vil du faktisk have mærket vægtløshed. Hvis du sad på en vægt, mens du sad i bilen ville den kortvarigt vise 0 kg. :-) VH Søren
@astabs23653 жыл бұрын
Du har glemt at give mig pengene for at have siddet og ladt batterierne op far!!
@ScienceGuides3 жыл бұрын
Det er 3 år siden. Det er simpelthen for sent at komme med den slags krav.
@BertramD.3 жыл бұрын
Nice nok der
@ScienceGuides3 жыл бұрын
Tak GirnenDK. :-) VH Søren
@kristianbrodersen46253 жыл бұрын
fedt forsøg. alle linket er desværre ikke tilgængelig.
@ScienceGuides3 жыл бұрын
TAK for advarslen! Vi har fået flyttet siden. Du kan finde alle forsøg og materialer på www.hverdagsfysik.dk
@ScienceGuides3 жыл бұрын
Alle links er opdateret nu :-) Tak igen. VH Søren
@Ara-..3 жыл бұрын
Det hjalp meget tak. :)
@ScienceGuides3 жыл бұрын
Selv tak :-) glad for at kunne hjælpe! VH Søren
@2007christian3 жыл бұрын
God, spændende og saglig information. TAK!
@ScienceGuides3 жыл бұрын
Selv tak Christian! VH Søren
@nadjakoch16593 жыл бұрын
rigtig gode videoer! Har I en facitliste til opgaverne?
@ScienceGuides3 жыл бұрын
Nej men det er en god ide. Den bliver ofte efterspurgt - så det må jeg hellere få lavet. :-) tak for rosen bh Søren
@xNerdkatViruskat3 жыл бұрын
Okay, men jeg forstår ikk formel for ændring af astronaunten's vægt på et andet planet.. kan du måske hjælpe mig videre?
@ScienceGuides3 жыл бұрын
Du skal så bare udskifte store M, der er planetens masse, og bruge Månens masse i stedet.
@larsboantonsen63193 жыл бұрын
Jeg har lige kigget elevmaterialet igennem og studset over det her: "Hjælp til observationer fra videoen • Fryseren binder tilsyneladende mere når der er skuffer i" Var det ikke det modsatte i siger i videoen? Jeg underviser selv folkeskoleelever i fysik/kemi, vil det være helt forkert at bruge forsøget hvor man krøller en dåse med kogende vand/vanddamp ved at komme dåsen i koldt vand, til at overordnet forklare hvad der sker? Tak for nogle gode videoer :-)
@ScienceGuides3 жыл бұрын
Hej Lars. Jo. Det har du fuldstændig ret i. :-) det bliver rettet. :-) der skulle nok have stået mindre. Tak for rettelsen! Mht dåsen med der krøller sammen - så er det jo ikke det samme der sker, da dåsen jo krøller pga faseskift fra gas (vanddamp) til væske. Men hvis det er for at illustrere trykforskellen, er det til gengæld meget tydeligt. Hvad med en sæbefilm på en 1,5 L flaske som du så holder under den varme hane og så bagefter den kolde? Bh Søren
@ScienceGuides3 жыл бұрын
Hej igen Lars. Jeg har lige fixet rettelsen. Tak for opmærksomheden! :-) Sig endelig til hvis du falder over flere fejl! Bedste hilsner fra Søren
@christofferenglund8273 жыл бұрын
Wow sindsyg god video
@ScienceGuides3 жыл бұрын
Fedt du synes det! :-) skriv gerne hvordan materialet er at bruge hvis du når dertil! bh Søren.
@jesperjacobsenprofft46733 жыл бұрын
God Video ;) :(
@ScienceGuides3 жыл бұрын
Tak Jesper! :-) VH Søren
@gittepasgaardkrogh43623 жыл бұрын
I er seje
@ScienceGuides3 жыл бұрын
Tak Gitte! Der kommer nyt materiale/Coronavenlige opgaver til hele serien om naturvidenskabelige undersøgelser i slutningen af ugen :-) bh Søren (opdatering: Nye udgaver findes nu på testoteket.dk/hverdagsfysik )
@Higgsinophysics3 жыл бұрын
Elsker at I ikke er bange for at nævne atomkraft! Virkelig god video godt lavet
@ScienceGuides3 жыл бұрын
Tak ! :-)
@Higgsinophysics3 жыл бұрын
Sådan !
@mogensjohansen46723 жыл бұрын
Vindmøller er ikke gratis at fremstille.kan i ikke lave en måling hvor alt er medregnet for begge to.alstså hvor meget det koster at fremstille begge to.
@ScienceGuides3 жыл бұрын
Hej Mogens. Hvad mener du med begge to? Og hvilken måling? Energi? Beregning af pris?
@mogensjohansen46723 жыл бұрын
@@ScienceGuides jeg mener hvad det koster i i energi at fremstille en benzindrevet kontra en eldrevet gokart.
@ScienceGuides3 жыл бұрын
@@mogensjohansen4672 God idé - man kunne gøre det endnu mere samfundsrelevant, at undersøge hvor meget energi samme klasse hhv elbil og benzinbil koster i produktion. Elbilen koster pt mest energi at producere. Hvis den er produceret med sorte energikilder mener jeg der ca. er breakeven ved 40.000 kørte km. Jeg ved ikke hvordan man beregner det, men mon ikke det er ret meget købmandsregning på alle produktionsleddene? FDM har en hvad jeg lige kan se, ret fin artikel her: fdm.dk/alt-om-biler/elbil-hybridbil/alt-om-livet-med-elbil/er-en-elbil-en-miljoevenlig-bil
@mariushedelundkokholm20543 жыл бұрын
kan du lave noget mere om elektronik og elbiler
@ScienceGuides3 жыл бұрын
Hvad har du i tankerne? Sådan mere præcist?
@bertelsenmedia2nd3 жыл бұрын
daddy
@ScienceGuides3 жыл бұрын
kzbin.info/www/bejne/h6XbnXapi7CerLs
@Cr4Zed6544 жыл бұрын
nej
@ScienceGuides4 жыл бұрын
Er du sikker?
@chefen9294 жыл бұрын
ja
@ScienceGuides4 жыл бұрын
Måske... Det er sgu svært at sige.
@chefen9294 жыл бұрын
@@ScienceGuidesforstod ikke noget men god stemme
@ScienceGuides4 жыл бұрын
@@chefen929 Så må du på den igen. Se den én gang mere. Gi det en chance.
@markus21514 жыл бұрын
Jeg vil gætte på at det er fordi når man åbner fryseren lukker man varm luft ind og den komprimerer så når den bliver kold og det laver et større undertryk. Jeg vil også gætte på at effekten ikke er så stor når man har skuffer i fryseren fordi der ikke cirkulerer lige så meget varm luft ind i fryseren fordi skufferne holder på den kolde luft. Jeg har ikke adgang til måleinstrumenter, så jeg kan ikke teste mit gæt.
@ScienceGuides4 жыл бұрын
Nej - men du kan opstille en hypotese - som du måske kan få din underviser til at tjekke? Eller se om du kan måle dig frem kvalitativt. Måske kan du sætte et kamera ind i fryseren der filmer en ballon eller et hjemmelavet barometer? De kan laves med et sugerør ned i en flaske. Du kan finde en opskrift på testoteket. (Det er kun et bud - jeg aner ikke om det virker)
@hijabseemabrabrab95694 жыл бұрын
Jeg har mørke brune øjne. Vilken øjne fave har du 🤷🤷🤷
@ScienceGuides4 жыл бұрын
Blå! Sidst jeg tjekkede.
@suhr19894 жыл бұрын
Jeg vil antage at det eksterne tryk over væskeoverfladen sætter sig som små komprimerede bobler man vil kunne se med et mikroskop, når kapsel skrues af vil de ekspandere og skubbe væsken ud. Der er til og med forskel på hvordan danskvand og sodavand bruser, hvor danskvand har en langt mindre effekt end sodavand. Det må skyldes at vand, sukker og farvestoffer samt smagsstoffer og syrer har forskellige massefylde, og er bundet sammen af et bindemiddel for at holde sodavanden drikkeklar i lang tid. Sodavand har altså en større massefylde, og et bindemiddel der tilsammen holder bedre på co2 i væsken. Boblerne kan derfor ekspandere mere i sodavand før de brister, og derfor kan trykket skubbe mere væske ud når det er sodavand. Grunden til at trykket ikke stiger når den rystes er fordi mængden af co2 jo ikke stiger i flasken, for hvor skulle det komme fra. Fysikens love siger jo tydeligt at energi ikke kan opstå, man kun omdannes. Du skaber altså ved at ryste en sodavand kun friktionsenergi og varmeenergi. Når flasken fyldes med en væske man under tryk har bundet co2 i, så vil det interne og eksterne tryk være ligeligt, eller udlignet som du kalder det. Det betyder at den mængde co2 der er i væsken trykker lige så meget som det eksterne tryk over væsken skubber tilbage med. Derfra kan man selvfølgelig ikke få mere co2 ud af væsken. Åbner du en sodavand i en ubåd tilstrækkeligt nede vil den opfører sig som en flad væske uden brus, men som man stiger og trykket falder vil væsken begynde at boble.
@ScienceGuides4 жыл бұрын
Hej suhr1989! :-) Det lyder som om du har pænt mange hypoteser i en omgang her :-) Det kribler helt for at teste nogle af dem! Kunne du ikke prøve at omformulere lidt af dit skriv til et par testbare hypoteser, til andre der læser med? Tak for kommentaren! VH Søren
@suhr19894 жыл бұрын
@@ScienceGuides jo, du havde en teori om at trykket kunne stige, hvilket du har efterprøvet selvfølgelig ikke virker da trykket i flasken når et niveau hvor væggene presser lige så meget tilbage som trykket i sodavandet. Jeg har også skrevet at bindestoffer og forskellige indhold som sukker er jævnt fordelt i indholdet, og det kan man teste ved at fylde en større transparent beholder med vand og sukker som et akvarium, og et kun med vand. Når sukkeret er opløst lægger der sig på bunden. Det kan påvises ved at at kigge igennem ved bundfælde, sukkeret fungere nemlig som en optisk prisme der bøjer lyset. Så de skarpe kanter vil i sukkervandet fremstå med en blød bue, det vil det ikke i akvariet med vand. Til og med kan man lyse en laser gennem akvariet, i toppen peger den ligefrem, men jo længere man trækker den mod bunden, jo mere vil lyset kurve. Så vil jeg ikke komme meget mere ind på at de forskellige masseindhold uden arabisk gummi vil skille sig, for det kender vi i forvejen med en gammel sodavand at der kommer bundfald. Ydermere kan man jo ryste en danskvand og sodavand og se hvilken der har den største effekt, eller smide en mentos i en sodavand og danskvand og se om danskvanden ikke fremstår kedelige. Ydermere kan man jo lave sin egen sodavand helt fra bunden, og kigge på effekterne med og uden arabisk gummi. Arabisk gummi og sukker holder til sammen bedre på co2, og boblerne holder længere før de springer. Men det kan kun efterprøves ved at lave det fra bunden.
@ScienceGuides4 жыл бұрын
Der er lidt en ordentlig omgang forskellige ting - hvad med en test af om overfladespændingen er ligefrem proportional med koncentrationen af opløst arabisk gummi ?
@lucazgaming34774 жыл бұрын
fed video
@lucazgaming34774 жыл бұрын
hej drenge
@ScienceGuides4 жыл бұрын
Tak Lucaz! Har du set videoen om hvordan en højttaler kan afspille flere frekvenser på samme tid? Den er også her på kanalen. Vh Søren
@twanaismaeil98314 жыл бұрын
Er kulsyr så stærk?
@ScienceGuides4 жыл бұрын
Ikke stærkere end mig! - ej undskyld. Kunne ikke lade være. Kulsyre (carbonsyre) er en svag syre. Læs mere her: da.wikipedia.org/wiki/Kulsyre
@GoodrickScience4 жыл бұрын
Endnu en god film !!
@ScienceGuides4 жыл бұрын
Tak Goodrick Science. Jeg kan også kun anbefale dine mega flotte film.
@GoodrickScience4 жыл бұрын
Virkelig god film! Den vil jeg bruge i min undervisning ;)
@ScienceGuides4 жыл бұрын
Fedt. Du må endelig huske at fortælle mig hvordan det er gået. :-) vh Søren
@jakobkall4 жыл бұрын
Tak for videoen! =)
@ScienceGuides4 жыл бұрын
Selv tak!
@MarcusC4 жыл бұрын
Jeg har en simpel løsning på problemet. Bare gå i bad i vand der er rum temperatur. Så vil man også spare på vandet, fordi man har ikke lyst til at blive så længe i en kold bruser. :D
@ScienceGuides4 жыл бұрын
Afprøv det lige. :-) vh Søren
@MarcusC4 жыл бұрын
Ha ha fedt, synes dog lidt i skippede over det at massen af vandet også havde betydning, fx at i kunne flyde så nemt vandet fordi der var salt i. Men er godt klar at det ikke var fokus i videoen og mere om det var masse eller volume, der havde indflydelse på hvor godt ting flød.
@ScienceGuides4 жыл бұрын
Ja - der er blevet klippet / sakset en del ud. Men vi kom faktisk aldrig rigtigt ind på hvorfor man flød så godt i de der floating pods. Men vi kan lave et rigtigt fint fraklipsafsnit, fordi det skete mere end 1 gang at vi fik saltvandet i øjnene. :-D VH Søren
@michaelblue78525 жыл бұрын
Virkelig god video! Andreas er en guttermand.
@ScienceGuides4 жыл бұрын
Jeps! Det må man sige. Han tog i hvert fald tid ud af et travlt program for at hjælpe med at lave KZbin videoen her...