Hej Rebekka Neergaard, opgavesættet er her: www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/aau-play/baeredygtighed/baeredygtige-braendstoffer-og-produkter-i-fremtidens-energisystem-p2x

lad mig gætte, du er den sidste vi får til at slippe den gamle dinosaurer motor? Den er over 100 år gammel og er udviklet i alle de år. Alligevel opnår du ikke mere en ca. 40% effekt af dit brændstof. Synd folk er bange for "ny" teknologi!

@@maxpionier5241 Ja, der er masser af udviklingspotentiale i forbrændingsmotoren - derfor synes jeg også vi skulle udvikle videre på den! Faktisk udvikler forbrændingsmotoren sig hurtigere end elbilen. Elbiler er ikke ‘ny teknologi’. Den har været her i umindelige tider - og er endnu ikke blevet brugbar. Jo, til småture. Men jeg kører langt med stor anhænger, og op i Norge om vinteren med en masse bagage. Jeg har en 128GB RAM linux pc, så jo jeg elsker ‘ny teknologi’ - men elbiler er legetøj.

@@raus_mit_Islam Din Diesel er bedre til at udnytte energien i brændstoffet end en benzin motor, men den udnytter kun mellem 25-35% hvilket er håbløst. Og det er netop efter 100 års udvikling. Jeg vil tro der skal forskes of forbedres i 2-300 år mere før den bliver lige så effektiv som en elmotor, som udnytter ca. 80% af strømmen (ved optimale forhold). Om 10 år kan vi sikkert kører over 1000 km på en opladning og trække en stor trailer hvis vi vil, så elbilen er hvor fremtiden ligger

@@maxpionier5241 Du har tydeligvis ikke studeret termodynamik! En ingeniør ville aldrig udtrykke sig som du gør! Selvfølgelig har en forbrændingsmotor en lavere udnyttelsesgrad. Men den har stadig en langt højere værdiskabelse for mig som MENNESKE. 10 år er ingenting i batteriudvikling. Energidensiteten i et bilbatteri er stadig kun cirka 1% af energidensiteten i benzin. Batteriteknologien bliver overhalet indenom af brint eller syntetisk udviklet diesel. Derfor skal vi fortsætte med at udvikle forbrændingsmotoren. Der er olie nok til 250 år, så der er tid nok til at perfektionere.

@@raus_mit_Islam Nej jeg er bare en almindelig dødelig. Jeg tror ikke de holder gang i forbrændingsmotoren bare fordi folk ikke kan undvære lyden. Selv om de udvikler syntetisk benzin eller diesel, ændre det ikke på det faktum at forbrændingsmotoren er et dårligt design som udnytter energien for dårligt. Hvis alle bilfabrikanterne omstiller sig til elbil produktion inden 2030 udvikler de ikke mere i gamle minder. Så vil det kun ske på hobby niveau som vi ser med 2 taks og Wankelmotoren. Afhængig af hvor gammel du er, kan du sikker gå igennem hele livet uden du behøver at skifte til en elbil, så nyd din ICE så længe du kan.

Det er rigtigt, at der kan være nogle udfordringer på villavejene, hvis alle udskifter bilen med en elbil. Hvor mange biler der præcist kan oplades afhænger dog af det enkelte net og den øvrige belastning på nettet. Det er klart, at hvis alle sætter elbilen til at oplade, når de kommer hjem fra arbejde, og samtidigt begynder at lave mad, sætte vaskemaskinen i gang, støvsuge osv., vil det lokale net ikke kunne holde til den høje belastning. Derudover er der også flere, som har fået varmepumper, som også øger elforbruget, og derved optager kapacitet, som ellers kunne have været brugt til opladning af elbiler. Det er dog her vigtigt at holde tidspunktet for opladningen (og det øvrige elforbrug i husstanden) for øje. Alle kommer jo ikke hjem fra arbejde på samme tid, og nogle behøver måske ikke at oplade elbilen hver dag. Der er altså en samtidighedsfaktor, der spiller ind, og derved afgør, hvor mange af bilerne på en vej, der faktisk vil kunne erstattes af elbiler. Netop for at kunne udnytte kapaciteten bedst muligt, er det altså hensigtsmæssigt, hvis opladningen blev bedre fordelt over døgnet. Man kunne derfor forestille sig, at der i fremtiden ville være serviceudbydere, som styrede opladningen af elbilerne på en villavej på en intelligent måde, så vi undgår spidsbelastninger.

Brint har været i fokus i mange år som en løsning til transportsektoren. Dog ser det pt. ud til, at det er batterier der har ”vundet” ræset, når det gælder personbiler. Fremtiden for brint ligger nok derfor hovedsageligt i den tunge transport, f.eks. busser, lastbiler, skibe og fly. Dog vil nogle busser, færger og lastbiler kunne drives af batterier. Allerede i dag findes der elbusser, elfærge og ellastbiler til kortere ture, og rækkevidden af disse vil formodentligt blive forøget i årerne fremover. Til langturstransport for både busser, lastbiler, skibe og fly, hvor batterier kommer til kort, kunne brint derfor være en mulighed. Her er spørgsmålet så, om brinten skal bruges indirekte som en komponent til bæredygtige brændstoffer vha. power-to-x princippet, eller om brinten skal benyttes direkte gennem en brændselscelle, der driver en elmotor. Det må tiden vise.

@@aauplay6165 batterier har ikke ‘vundet’ - for uden subsidier ville der ikke blive solgt en eneste familie elbil!

Hvis batteriet oplades 100 % hver dag, er der to faktorer der spiller ind: 1. Cyklisk levetid: For hver op-og afladningscycklus, mister batteriet en lille smule af sin kapacitet. Dvs. at hvis batteriet lades op hverdag, sker der en slitage blot ved at det bliver brugt. 2. Kalender levetid. Et batteri mister også kapacitet selvom det ikke bliver brugt. Som tommelfingerregel er forringelsen størst, jo højere ladetilstand batteriet har. Det der her er vigtigt, er derfor i hvor lang tid batteriet er 100 % opladt, inden det bliver afladt igen. Hvis det bliver afladt lige med det samme, gør det ikke så meget, men hvis det står 100 % opladt i mange timer, kan det godt have en betydning for batteriets levetid.

Hej Brit, Du kan hente opgavesæt under videoen på vores website her: www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/aau-play/kommunikation-medier/ I opgavesættet til Malenes video, kan du finde linket til skemaet, som hun omtaler :) Mvh. Trine / AAU Play

Tak for din kommentar, Johs :)

Hej Andreas, Målet med svampebatteriet er, at skabe et mere bæredygtigt batteri ved at lagre strøm i bæredygtige elektrolytter bestående af svampestoffer. Disse er miljøvenlige at producere og på denne måde kan vi undgå at være afhængige af minedrift. Samtidig kan bortskaffelsen af svampeelektrolytterne også foregå på en miljøvenlig måde. Dertil er målet også at svampebatteriet bliver økonomisk bæredygtigt. Der arbejdes på at gøre produktionen af både svampene samt udvidelsen af svampestoffer (quinoner) så bæredygtig og billig som muligt, for at bringe prisen pr. kWh ned. Så ja, det er også målet at svampebatteriet bliver konkurrencedygtig i forhold til allerede eksisterende produkter på markedet. Mvh. Charlotte

Dejligt at høre, Andreas.