Esecuzione magnifica! ❤️👏

Hold da op, jeg er målløs. Det er simpelthen noget af det smukkeste jeg nogensinde har hørt! Stemmer så rene der klinger smukt i en skøn akustik. Det er så hårene i nakken og på armene rejser sig.

Når regnen pisker traurigt ned på Anholts bette ø går engle rundt med kærlighed og spreder glædesfrø Med våde vinger, øjne blå og sjældent smukke ord kan de med deres væsen så forløsnings blomsterflor Og måske en september dag hvor vemodet gør ondt kan du med dine nederlag gå hele øen rundt Tag med dig blikkets blomsterkurv så let som tusind fjer og lyt til sjælesangens spurv for hver en blomst du ser Det dufter sødt af kærlighed når himlen græder ud og regnen pisker traurigt ned som nådens tegn fra Gud Så mennesker trods tab og savn kan blomstre op på ny velsignede i livets navn af regn fra hver en sky

På Anholt flyder livets flod du kender den måske den flyder blindt i hjertets blod som elskende kan se Og tårerne du græder nu er dråber af den flod hvis grænse rev dit liv itu og næsten stjal dit mod Jeg græder ofte smiler tit når kærlighedens vand fortæller mig at jeg er fri men dog en ensom mand Min frihed fik jeg blidt af Gud på døbefontens sten en klippe som var hugget ud og jeg er sådan een Mit navn betyder klippe men et hjerte er så blødt når det må elske Gud og ven omend det bliver stødt ja stødt af glædens løb mod tab og stødt af ensomhed snart slugt af selve dødens gab som børn til fulde ved Dog er det kærlighedens plan at livets flod engang som evighedens ocean skal love Gud i sang Da skal vi se den nye jord hvor tårerne som blod forkynder for hver barnesjæl at livets Gud er god

På Anholt er et tårn i nord hvor lyset strømmer fyrigt ud og visse typer ser og tror at lyset også er fra Gud At keglens færd i tågens nat så ensom over havets dyb fra fordums tid fortalte at der findes håb for hvert et kryb Hver letmatros på havets bund som ingen husker på med savn hver rådden torsk som uden grund forvitrer bort i garnets favn Jeg fik en lygte af min far da han drog bort til Paradis jeg ved jeg sikkert er en nar men den har frelst mig fra forlis Når man er lille er hvert lys som spredes i det mørke rum et vidnesbyrd at liv fornys for småkårsfolk og selv for dum Det store lys, det bette selv hver lysfoton er skabt af Gud bebudende i livets kvæld at lyset aldrig skal gå ud