Hej. Det er i dag desværre ikke muligt at få undertekster på. Det er dog en god idé og vi vil tage dit input og se, om vi kan imødekomme det på sigt. Mvh. Rasmus - Godt arbejdsmiljø

Hej Morten. Tak for hint og det kan jeg da godt se omkring tidspunkt 1:10 - det beklager vi. Jeg håber dog, at videoen giver god mening alligevel :) Mvh. Rasmus - Godt arbejdsmiljø

Hi Kate. The video is made to show how pedagogues can do a safe and ergonomically correct nappy change. Best regards Rasmus - Godt arbejdsmiljø (good working environment)

Hej Hanne Mange tak for din kommentar. Vi har sendt dine bemærkninger videre til Nana Vaaben, som svarer: Spørgsmål 1: Nej. Man kan ikke ud fra det, der er spurgt om i undersøgelsen konkludere, at 88% ønsker fuld tid. Respondenterne er nemlig slet ikke blevet spurgt om, hvor vidt de ønsker deltid eller fuld tid eller hvor lang tid de ønsker at arbejde. De er blevet spurgt om, hvilke tanker de gør sig om resten af deres arbejdsliv. Og nogle har så valgt at skrive, at de overvejer om de kan gå på nedsat tid. Men det betyder ikke, at resten ønsker fuld tid. Spørgsmål 2: Det er lidt samme svar som på spørgsmål 1. Man kan ikke konkludere at fordi 10 procent skriver om et bestemt emne i et svar på et åbent spørgsmål, at så betyder det at dette emne er uvigtigt for resten. Fx er der næsten ingen blandt de 1684 respondenter, der skriver om løn. Men det er betyder på ingen måde, at løn er uvigtigt for dem. Det betyder blot, at de ikke fundet anledning til at svare noget om løn på de spørgsmål, vi har stillet. Men hvis vi havde spurgt om løn eller om hvor mange timer om ugen de helst ville arbejde, så ville svarene have egnet sig bedre til den type svar, som du efterspørger. Spørgsmål 3: Hvis vi har undladt at kommentere på de ældre mænd i grafen på side 29, er det bestemt ikke for at forklejne deres udfordringer eller bekymringer. Det er nok bare udtryk for, at den ”top” kom lidt mere bag på os, end toppen blandt kvinderne i trediverne. Når det gælder kvinder i trediverne, vil mange af os nok overveje, om det kunne have noget at gøre med, at det er den periode i livet, hvor man typisk har mindre børn. Men vi ved jo faktisk ikke, om det er derfor, disse kvinder føler sig pressede. Vi ved heller ikke hvordan arbejdsfordelingen på hjemmefronten er, eller om de overhovedet har børn, for det har vi ikke spurgt om. Det, der vækker vores undren er, at der ikke er en tilsvarende ”top” på samme tidspunkt i livet hos mændene. Men jeg håber da, at vi fik nævnt, at der er noget der minder om en top hos mændene - blot senere i livet. Det har vi tænkt meget over: Er det mon fordi mændene får nogle meget store ansvarsområder senere i livet? Er det fordi de oftere end kvinder bliver ledere og det kan indebære et stort pres? Eller er det noget uden for arbejdet, der presser? Vi ved det ikke. I det hele taget kan denne type mønstre ikke bruges til at sige noget om årsager. Men de kan vække undren, og man får da lidt lyst til at vide mere om, hvad det mon er der presser unge kvinder og ældre mænd i uddannelsessektoren. Vi har skrevet lidt mere om, hvad man kan og ikke kan konkludere ud fra den type opgørelser i en metodeartikel, som udkom i december 2022 i Tidsskrift for Arbejdsliv. Den hedder ”Mængder og mønstre i kvalitative arbejdslivsundersøgelser”, og her pointerer vi netop, at den slags opgørelser ikke kan bruges til at konkludere om årsager, men at mønstrene kan vække undren og at man kan bruge dem til at danne hypoteser ud fra. Jeg gad ligesom du godt vide, hvad der ligger bag toppen for mændene. Hvis det har interesse, kan du eventuelt læse mere i selve undersøgelsesrapporten s. 83-84 her: www.godtpsykiskarbejdsmiljo.dk/media/0jekobkf/trivsel_og_motivation_gennem_arbejdslivet_i_uddannelsessektoren_med_bilag.pdf Med venlig hilsen Rasmus - Godt arbejdsmiljø