Рет қаралды 32,426
Ved sit bryllup i 1935 fik Kronprinsesse Ingrid en særlig musikalsk bryllupsgave. Som den første kongelige, der ikke var en kommende eller nuværende regent, fik Dronningen nemlig en officiel Honnørmarch foræret. Bag Honnørmarchen stod selvsamme Kai Verner Nielsen, der 12 år senere komponerede Kong Frederik IX’s Honnørmarch.
Traditionen med Kongemarcher blev med Kronprinsesse Ingrids Honnørmarch dermed udvidet til også at gælde andre medlemmer af den kongelige familie end regenten. Ved tronskiftet i 1947 skiftede marchen navn til Dronning Ingrids Honnørmarch, og den er den dag i dag blandt Den Kongelige Livgardes Musikkorps mest spillede marcher.
Honnørmarchen læner sig op ad traditionen fra H.C. Lumbye, hvor specielt temaet i triodelen (marchens anden del) er sart og elegant som et musikalsk portræt af den unge prinsesse. Også i marchens første del sker der noget nyt, idet der tilføjes et ekstra, underliggende sidetema, når marchens første del gentages. Dette element har også de nyere honnørmarcher taget til sig.
Video: Den Kongelige Livgardes Musikkorps ©