Рет қаралды 55
Mette Boritz, Nationalmuseet, Köpenhamn
Lige siden Egtvedpigen blev fundet i 1921, har vi gjort os mange tanker om, hvordan den unge kvinde fra en fjern fortid så ud, for i hendes kiste har vi kun få af hendes jordiske rester. Hår, lidt hud, negle, tøj, emalje fra hendes tænder, en smule hjernemasse og et aftryk af hendes lille, spinkle krop.
Knoglerne er helt væk, men hun har alligevel efterladt flere spor, så vi med videnskabens hjælp har genoplivet en mulig version af hende digitalt. Nu står hun ved siden af sin kiste på museet på en skærm. Hun pifter efter gæsterne eller råber hej. Hun fortæller sin historie, hvis de vil høre den.