Рет қаралды 776
Søstrene Brynja og Sara, som tilsammen udgør duoen EYJAA, har boet i seks forskellige lande, taler fem forskellige sprog, er vokset op i Island, men bor i dag i Danmark. Én ting har søstrene dog holdt fast i, uanset hvor på kloden, de befandt sig: musikken.
Siden de var helt små, har Brynja og Sara nemlig spillet musik sammen, og i 2021 debuterede de som duo under navnet Eyjaa med debutsinglen 'Don't Forget About Me'. Nummeret blev et stort radiohit og blev blandt andet kåret som 'P3's Uundgåelige'.
Siden har duoen udsendt flere singler, og nu er de klar med næste skud på stammen, nummeret 'I Was Gonna Marry Him', som Eyjaa håber kan lede dem til sejren ved årets Dansk Melodi Grand Prix.
At stå her sammen som søstre er virkelig stort for os. Vi har igennem hele vores liv oplevet både det søde og det sure sammen; vi har oplevet hinanden miste og være ulykkelige, men vi har også altid haft alle de gode ting sammen. Dét, den ene af os går igennem, mærker den anden, og derfor er sangen helt perfekt for os, siger duoen.
Kilde: dr.dk
---------------------
Torsdag den 19. januar blev artisterne i Dansk Melodi Grand Prix 2023 afsløret på et pressemøde i DR Koncerthusets foyer.
Good Evening Europe var med og fik en snak med årets 8 artister forud for finalen i Næstved.
EYJAA - I Was Gonna Marry Him
Frederik Leopold - Stuck on You
Maia Maia - Beautiful Bullshit
Mariyah Leberg - Human
Micky Skeel - Glansbillede
Niklas Sonne - Freedom
Reiley - Breaking My Heart
Søren Torpegaard Lund - Lige her
Læs mere på www.eurovision.dk