Рет қаралды 1,160
De fleste kender Osted, som en by, man bare kører igennem, når man kører på hovedvej 14 mellem Ringsted og Roskilde.
Roskilde TV vil finde ud af, om der er en rigtig by bag hovedvejen.
Og - ikke mindst - hvad er det, der får folk til at bo i og flytte til Osted?
Vi starter midt ude på hovedvejen og bevæger os så til Mannerup Møllegård, som ligger på grænsen mellem by og land, og som sælger frisk mælk, man selv skal tappe.
Derefter er det tid til kaffe og kage, og det får man hos Kirsten Comlossy og Cake Creations. De flotte kager frister, og vi spørger, om folk i Osted er mere lækkersultne end folk andre steder.
Byen har ikke bare én, men to idræts- og gymnastikforeninger. Vi hører om de mange tilbud fra Osted Idræt og fra Osted Gymnastikforening, og vi får også lov til at se, hvordan det foregår. Og så skal vi da også lige høre lidt om, hvad det er for noget med den der Oktoberfest...
Til slut kan de gode folk fra Osted Bylaug fortælle om de traditioner, der er i byen, om generationsskifte i bylauget og om planer og ønsker for fremtiden.