Рет қаралды 12,853
21-årige Nadia konverterede til islam for to år siden. Hvorfor har hun valgt at konvertere? Hvordan vælger man, hvilken religion man skal tro på? Kan man skifte religion?
Se flere dokumentarer om unikke østjyder på vores kanal: • Må mormoner have sex f...
Nadia er opvokset i en kulturkristen familie, hvor kirken har dannet rammen om livets store begivenheder. Man bliver døbt, konfirmeret, gift og begravet i kirken.
Interessen for islam begyndte, da hun skulle konfirmeres. Hun satte spørgsmålstegn ved trosbekendelsen, men blev alligevel konfirmeret. Efterfølgende begyndte hun at undre sig over, hvad religion er. Derfor valgte hun at studere fem forskellige religioner. Først kristendommen, hvor hun læste biblen. Derefter jødedommen og toraen, islam og koranen, hinduisme og buddhisme.
Det er vigtigt for Nadia at fortælle, at hun selv har valgt islam. Fordi vi ser så meget undertrykkelse i medierne. For den danske kvinde er kultur og religion nemlig to forskellige ting.
Pigen har altid undret sig over, om hun er født ind i den her verden for at følge systemer, hvor man skal gå i skole og arbejde og til sidst pensioneres og på plejehjem. Hun følte, at livet burde være større end det.
I dokuen er hun forbi Tyrkisk Kulturcenter, Aarhus - Brabrand Ulu Camii og beder en bøn. Moskeen er meget blå.
Kvinden har en bogsamling, hvor både koranen og biblen indgår. Jyden kan læse lidt arabisk, men hun øver sig stadig.
Hun kommer fra et dansk kristent hjem, hvor hun gik til kirkekor og lærte en masse salmer fra salmebogen.
For 11 måneder siden begyndte hun at gå med tørklæde. Vi snakker med hende om, at der er eksempler på, at det at bære tørklæde eller niqab har været undertrykkende, og om det giver et signal af undertrykkelse. Hun så det som et undertrykkende symbol inden, hun blev muslim, men det gør hun ikke længere.
Hun har mange forskellige lange kjoler. Nadia synes, det er undertrykkelse, hvis man ikke selv kan vælge, hvad man har på kroppen. Hun siger selv, at hun før gik mere let påklædt og mere vulgær klædt. Tiden blev brugt på at finde tøj, hvor udskæringen var flot og på at lægge makeup, og det lagde et pres på hende, siger hun. Før samledes hun mest med veninder om alkohol.
Østjyden har også en niqaab, der skjuler ansigtet, men hun bruger den ikke.
Folk spørger hende, om hun har en mand, der er muslim, og om hun er gift. Men hun er ikke i et ægteskab.
Det hårdeste med at konvertere, fortæller hun, var at fortælle det til familien. Hun tog springet til en fødselsdag. I dokumentaren mødes hun med sin storebror, og broren fortæller, hvad han tænker om konverteringen. Det gik først op for storebroren, at hans lillesøster var konverteret, da han kom med i moske. Manden vil gerne forstå søsterens beslutning. I starten tænkte forældrene og bedsteforældrene, at hun var blevet hjernevasket, men det har ændret sig.
Når du har set dokumentaren om Nadia, der er konverteret til islam, så ligger der flere doks på vores KZbin kanal. Subscribe her:
/ @tv2stjylland899
TV2 ØSTJYLLAND: Vi skaber samtaler og oplevelser i fællesskab og sikrer public service til de kommende generationer.