Рет қаралды 4,271
Tissenisserne Fritz og Frantz tager på tur i kloakken for at skaffe en opskrift på pølsehorn, fordi de vil hjælpe deres ven Vitus med at smide bleen. Undervejs møder de Kaptajn Klapodder, Fætter Fæ, Professor Pølse, cirkuskrabberne Høm Høm og Bum Bum, den frygtelig Chokodille og en masse andre sjove væsner.
Tissenisserne på pølsetogt er en lydbog med billeder - en billydbog om man vil - der med humor behandler temaer om venskab og om at overvinde sig selv. Den henvender sig primært til børn fra ca. 3-7 år. Nogle børn kan måske finde inspiration til selv at smide bleen, mens andre kan mindes, da de selv gjorde det, og de fleste vil forhåbentlig synes, at billederne og teksterne er sjove.
Brug den som godnathistorie. Brug den om morgenen eller om eftermiddagen. Brug den som fordybelse eller til samtale. Uanset hvad må I have god fornøjelse med mine tissenisser. Og husk at smide et like og dele linket med jeres venner, hvis I kan lide historien - den er baseret på virkelige hændelser.