Рет қаралды 4,993
Micki Cheng giver dig en top 10 over Randers - en guide med spændende ting at lave i byen. Micki Cheng er kendt fra Den Store Bagedyst og fra Instagram, hvor han har ca. 50.000 følgere. Micki har boet mange år i Randers, og i denne rundtur viser han sine 10 yndlingssteder frem.
Se hvordan det gik, da vi stalkede Micki Cheng: • Micki Cheng bliver sta...
Se en liste over 14 ting at lave i Aarhus: • 14 ting at lave i Aarh...
Se Julie Bruuns 10 favoritsteder i Silkeborg: • Julie Bruun: Top 10 ov...
Nedenfor får du nærmere info om Mickis 10 kulturelle anbefalinger fra toplisten over Randers:
Hotel Randers:
Hotel Randers ligger i centrum af byen. Man kan selvsagt sove på hotellet, men stedet har også mødelokaler, festlokaler, fitness og mulighed for at spise. På Hotel Randers ligger desuden Brasserie Mathisen, som er opkaldt efter Sonja Mathisen, som ejede hotellet i mere end 50 år. Micki Cheng synes, at Hotel Randers er et vildt hyggeligt sted med god stemning og med meget historie.
Randers Kunstmuseum:
I Randers Kulturhus ligger Randers Kunstmuseum sammen med Randers Bibliotek, Randers Stadsarkiv og Museum Østjylland. På kunstmuseet findes der ca. 4.000 værker, og så er der forskellige særudstillinger i løbet af året. Der er gratis adgang til den faste samling, mens der skal betales entré til særudstillingerne. Micki kan godt lide at komme på dette museum, fordi man får et skud kultur og bliver overvældet af indtryk.
Randers Regnskov:
Randers Regnskovs tropeudstilling er over 3.600 kvadratmeter, og der findes over 200 forskellige dyrearter. Man kan bl.a. komme til at møde en lemur, piratfisk eller en søko i regnskoven. Især aberne falder i Mickis smag, hvorfor denne dyrepark selvfølgelig også er med på hans top 10.
Fugletårnet i Vorup Enge:
Der er to fugletårne i Vorup Enge, som alle kan benytte gratis. Der er mange fugle at spotte i området - fx en rørhøg, sangsvane, canadagås, skarv eller vibe. For Cheng fungerer fugletårnet som et pitstop, når han er ude at gå ture i Randers.
Mokajen:
Der er efterhånden kommet street food-markeder i mange danske byer, og i februar 2020 fik Randers og Kronjylland sin egen street food: Mokajen. Micki Cheng forklarer, at udvalget på stedet ikke er vildt stort, men at der er meget forskellig mad. Mokajen er opkaldt efter den alkoholiske drik Mokaï, som i mange år har haft øgenavnet 'Randerschampagne'. Micki bliver dog ikke provokeret over referencen til Mokai - tværtimod.
Doktorparken:
Doktorparken er en park på 6 hektar, som blev anlagt i 1913. Der er store grønne arealer i parken, og her er det muligt at solbade om sommeren, fodre ænder eller lege på parkens legeplads. Når der er hård frost om vinteren, kan man løbe på skøjter på søen. For Micki er parken en naturperle midt i Randers by.
Barrys pub:
Barrys pub ligger på Storegade, som er en gade fyldt med barer og natklubber. Micki Cheng forklarer, at han ikke drikker så ofte, men at når han endelig slår sig løs, er det på Barrys pub. Stedet har et stort sortiment af specialøl og bartendere, der kan lave flere forskellige drinks. Et sikkert valg til Micki Chengs topliste.
Østergade 1:
Østergade 1 er en gourmetrestaurant i Randers, hvor man bl.a. kan få jomfruhummer, kaviar og foie gras. Stedet har et tilbud tirsdag og onsdag, hvor man kan få en tre-retters menu med vin for 525 kr.
Water and Wellness:
I Water and Wellness er der både en svømmehal, men også et wellness-område, hvor der findes flere saunaer og bade. Cheng synes, det er skønt, at der er kommet et wellnessted til randrusianerne. Han elsker at være i Water & Wellness, fordi det giver ham mulighed for at slappe af.
Cold Hand Winery:
Cold Hand Winery er både et frugtvineri og et overnatningssted, der ligger uden for Randers. På stedet kan man fx overnatte i en gammel vintønde. Micki elsker især vinstedets frugtvin.
Når du har set Micki Chengs guide til kultur i Randers, ligger der endnu flere serier og videoer fra TV2 Østjylland klar til dig på vores KZbin-kanal. Du kan subscribe lige her: / @tv2stjylland899
TV2 ØSTJYLLAND: Vi skaber samtaler og oplevelser i fællesskab og sikrer public service til de kommende generationer.