Guldsmede og Vandnymfer

Guldsmede - altså insekterne - er en af de ældste insektordner og de er udbredt over det meste af jorden.
Man inddeler guldsemde i tre underordner.
Vandnymfer (Zygoptera)
Ægte guldsmede (Anisoptera)
Den sidste underorden (Anisozygoptera) har ikke mange nulevende arter, den findes for det meste i fossiler.
Du kan nemt se forskel på vandnymfer og ægte guldsmede.
Vandnymfer har vingerne lagt ind mod kropen, når de sidder stille hvor imod de ægte guldsmede har vingerne strakt vandret ud fra kroppen.
Når guldsmedene parrer sig sidder vandnymferne oftest på en busk eller et strå, hvor de ægte guldsmede ofte prarer sig mens de flyver.
På varme vindstille sommerdage ser vi rigtig mange vandnymfer og guldsmede ved vandhuller og søer.
Både vandnymfer og guldsmede begynder livet i som glubske drabelige rovdyr i vandhuler.
Efter 2 - 3 år i vandhullet kravler de op på land og så begynder den store forvandling fra larve til guldsmed..
Fra larven kravler op af vandhullet til den er flyveklar kan der gå 2 - 3 t. og det er her, den er i fare for at blive taget af fugle og andre dyr.
Guldsmede har ikke ændret sig meget siden kultiden og er nogle af de ældste nulevende insekter. Dengang for 320 mio. år siden var guldsmede væsentlig større og kunne have et vingefang på helt op til 60 cm.
De var lugtens største og stærkeste rovdyr.
Guldsmede har nogle fantastiske øjne. De er sammensat af op til 30.000 facetter eller enkeltøjne, der fylder det meste af hovedet. På den måde kan guldsmede se i alle retninger på en gang.
Når guldsmeden har forvandlet sig, ændre de sig fra at være vandhullets farlige rovdyr til luftens hurtigst flyvende akrobater. Guldsmede kan flyve med fart helt op til 50 km./t.
De lever nogle måneder efter forvandlingen.
I den tid gælder det om at forplante sig og lægge æg i vandhullet til de kommende generationer.