Sammen med mine forældre og min lillebror (han var dengang 8-9 år) holdt jeg ferie på Nyord i 1960. Dengang var øen befolket af 139 personer. ... Vi boede i et halvt hus, hvor Oluf Stolt og kone boede i den anden halvdel. De havde to voksne sønner, den ene hed Helge, den andens navn er jeg ikke sikker på, var det Knud? eller måske Ejner? ... ... Jeg erindrer især tre ting ved Nyord. ... ... Den ene var, at hvis man gik på besøg, kunne man straks se, om der var nogen hjemme, for så sad nøglen udenfor i dørlåsen. ... ... Den anden var, at Oluf og hans yngste søn Helge var uvenner over en arv som Helge havde fået efter en afdød tante eller onkel, nemlig et hus. Oluf stod fast på, at den ældste bror skulle have arvet, fordi han var den ældste. Den ældre bror havde selv et hus og var, i modsætning til faderen, yderst tilfreds med at lillebror havde arvet huset. Nu var det sådan, at Oluf og hans to sønner delte en mindre fiskerkutter, men Oluf nægtede at tale med Helge, så samtale gik altid via den anden søn. ... ... Den tredje ting var, at min lillebror og sønnen af øens ene købmand (ham med varebilen, som dengang var øens eneste bil, konen hed vist Lilly - hvis hun da ikke var den konkurrerende købmand og mor til knægten) og min lillebror var jævnaldrende og de splejsede til en stang skrå, som de delte. De fik begge voldsom kvalme, kastede op i stride strømme og var vænnet fra skrå. ... ... Jeg erindrer, at nogle af de 'Noorboer' vi havde kontakt med, mente, at en betydelig andel af den tidlige befolkning kom vandrende som en gruppe over isen fra Skåne nogle år efter at landsdelen blev svensk. Om det er andet end en myte har jeg ingen anelse om. ... ... Vi kom forresten ikke til Nyord med 'Røret'; Oluf Stolt hentede os med sin kutter i Kalvehave og leverede os tilbage sammesteds efter 2 ugers ferie.