Рет қаралды 829
Palmer, som er plantet i de danske haver, er for mange et sjældent syn, men faktisk kan palmer gro både i haven og i krukker. Vi har besøgt Henrik Ravn, som ejer måske Danmarks smukkeste palmehave.
Han står bag instagram profilen @iminhave og har været med til at udvikle en ny eksotisk jord uden spagnum, som egner sig til middelhavsplanter.
For at palmer kan leve i det danske klima, kræver det et godt dræn. De må aldrig soppe i vand.
I bunden af krukken lægger Henrik et lag Champost Vækst-ler, som kan suge og frigive vand, men planten kræver yderligere dræn for at kunne leve. Derfor indeholder Champost Eksotisk Jord også ler materialer, som opbygger et lille vandreservoir til gavn for planten.
Palmer skal vandes hver 10. - 14. dag , men husk at jorden skal tørre rigtig godt ud mellem vandingerne.
Palmer kræver også gødning. Den eksotiske jord indeholder organisk gødning i form af komposteret hestemøg og naturlige mineraler, men det er ikke nok i vækstsæsonen. Derfor anbefaler Henrik, at du tilfører flydende eksotisk gødning ved vækstsæsonens start og frem til august måned. Tilfør det ca. 3 - 4 gange i løbet af sæsonen.
Vær opmærksom på, at planterne viser sig bedst fra sin smukke side med flotte blade, hvis de står i læ. For at beskytte planten mod kulde og blæst, kan du eventuel lægge et tyndt lag plantedug rundt om de nederste 20 cm af stammen, hvor de nye skud er på vej.