Bankernes pengeskabelse forstået via det tolagede pengesystem

Banker skaber penge, når de låner penge ud. Det foregår gennem det tolagede pengesystem: Vi har penge på en konto i banken, og banken har penge på en såkaldt foliokonto i Nationalbanken. To lag: et nederst og et øverst.
Når vi overfører penge til en person med en konto i en anden bank, foregår det gennem det øverste lag i Nationalbanken, bankernes foliokonti.
Når vi låner penge i en bank, skriver banken beløbet ind på vores konto, og vi bruger det kort efter til en betaling via foliokontiene. Udlånet skaber penge, men når banken skal finde pengene, sker det som en almindelig betaling fra dens foliokonto til en anden banks foliokonto.
I det øverste lag med ca. 60 bankers foliokonti farer penge frem og tilbage mellem bankerne hver eneste dag og nat, og bankens foliokonto svinger omkring det samme beløb. Derfor behøver banken ikke hoste op med pengene, når de "forlader" banken gennem dens foliokonto - for hertil strømmer der uafladeligt penge ind igen, via betalinger fra kunder i andre banker.
Mængden af penge i det øverste lag (de kaldes også reserver, og M0) er således konstant, mens pengemængden i samfundet (M2) vokser i takt med at der ydes ny lån i højere tempo end der afdrages gamle lån.
Dog ER der grænser for pengeskabelsen; banker kan ikke gøre det uhæmmet. Jeg præsenterer kort otte grænser for bankernes pengeskabelse: Likviditet, kapitalkrav, tilsynsdiamanten osv.