RETTELSE Hej allesammen! Jeg får desværre sagt i videoen at moderator salten nedkøler reaktoren ved at absorbere neutroner. Det er ikke rigtigt. Moderator salten bremser hurtige neutroner og medvirker til at holde den energiskabende kædereaktion i gang. Jeg er kommet til at rode det sammen med kontrolstængers funktion i konventionelle reaktorer. Godt det ikke er mig, der bygger en atomreaktor /Mathias
@Doctor-plant3 жыл бұрын
Moderne atomkraft, ja tak!
@christofferravn44863 жыл бұрын
Mega vigtigt for den bæredygtige omstilling. Lidt ærgerligt at der altid er fokus på ulykker, som ikke kan ske med de reaktorer vi allerede har i vesten i dag.
@rambo88633 жыл бұрын
@muhahaha Er kulkraft også radioaktivt? Hvordan?
@dogcarman2 жыл бұрын
@@rambo8863 Radon. Der frigives rigtigt meget radon når kul knuses og afbrændes, i en grad så baggrundsstrålingen ved et kulkraftværk kan være op til 100 gange så høj som ved et atomkraftværk.
@victorwurtz93882 жыл бұрын
S
@lunde283 жыл бұрын
Skal vi bruge 200 mia. kr. på en energiø og 1000 km2 havmøller i Nordsøen, der stadig ikke når vores CO2 mål eller investere i dem her? Desuden skal der bruges mange flere materialer til at lave energiø og møller. Hvis det de har gang i virkelig virker om 5-7 år, er 200 mia. kr. spildt og bliver overhalet indenom.
@mortenrobinson54213 жыл бұрын
Energiø selvfølgeligt. Det er langt billigere på sigt.
@mortenrobinson54213 жыл бұрын
Uhadada for alle de materialer. Vedvarende er jo helt umuligt for det er alt for tungt. Og man kan ikke kombinere det med andre formål. Der kan ikke være mark der hvor der skal stå vindmøller, og man kan ikke placere hus nedenunder et solcellepanel, for der er så voldsomt mange tunge materialer i et solpanel, at huset ville synke fuldstændigt ned i jorden under vægten.
@lennon79783 жыл бұрын
Det er da klart vi smider penge ud, det er jo socialdæmonerne der er på magten
@victorwurtz93882 жыл бұрын
W
@mortenrobinson54212 жыл бұрын
@@lennon7978 du vil have atomkraft? Det er godt nok et sygt spild af penge. For det første er atomkraft den absolut dyreste energikilde til at producere strøm. Dyrt at bygge atomkraftværker, dyrt at mine efter uran eller købe det af andre lande, dyrt at berige uran, dyrt at have en mindre hær af atomfysikere rendende på a-kraftværket. Og det ønsker du så at spilde penge på i en tid hvor alle er igang med at smække solceller på deres hus og husstandsbatterier??!?!?? Altså, hvem fanden skal købe alt den dyre strøm som atomkraftværket producerer? Sammenlign lige det med vindmøller og solpaneler. Vindmøller og solpaneler er billige at bygge, de skal ikke bemandes, der skal ikke fyldes brændstof på dem og vedligeholdelsen er ganske minimal, vindmøller skal have et årligt serviceeftersyn og solceller skal tørres af med en klud.
@mads35803 жыл бұрын
Ville ønske de var på Børsen. Jeg tror på det er fremtiden
@Standartt013 жыл бұрын
Enig
@milo12 Жыл бұрын
fuldstændig enig min gamle ven. kan du egentlig huske mig fra sfo? jeg hedder Thomas
@milo12 Жыл бұрын
@UC7E5WPMzXeA5UHj7oCqqQUQ er det det dig jeg pillede i numsen? 😃😃😃😼😼😼😼😼🙂😉😉
@DubHead694203 жыл бұрын
Ikke fordi jeg mistænker ham for at fyre en masse pral af, men hvis alt det han siger, passer, så er det sgu fedt! ✌️
@DanskeCrimeRiderTV3 жыл бұрын
det er rigtigt :-) ATOMKRAFT, JA TAK!
@brightshadowdenmark3 жыл бұрын
@tekodoraudor men man kan bruge alt det affald fra den gamle type reaktorer i de nye reaktorer med kun lidt thorium indtil man har opbrugt det globale lager af uran affald.. alle energikilder udleder Co2 men det handler om at vælge de bedste, vind, sol, hydro og geotermisk energi har også deres udfordringer..
@lennon79783 жыл бұрын
@tekodoraudor brug 5 minutter på at læse eller se en video om thorium, god dag
@00dalf3 жыл бұрын
Super høj produktionskvalitet og godt koncept 👍
@Kyenight8 ай бұрын
Rigtig spænde video Jeg kan godt lide spegepølse
@stefanpetersen11633 жыл бұрын
Det er da mega fedt, og de skal da bygge løs 🤩🤩
@lassemikkelsen6483 жыл бұрын
Det kunne være sjovt med sådan en reaktor i en container i baghaven. Så er der Bitcoin mining for alle pengene!
@SimonJuulLarsen3 жыл бұрын
De burde starte en kickstarter - jeg er med på en "early bird". :)
@MichaelRinghusGertz3 жыл бұрын
Så mangler du bare at skaffe en masse grafikkort... Og lige her tror jeg faktisk det er nemmere at skaffe en atomreaktor, end det er at skaffe en masse grafikkort. :)
@101jlb2 жыл бұрын
Varm kommentar.
@mandatorial3 жыл бұрын
Kvalitet, Lorry!
@simonbern3 жыл бұрын
Engelsk sub vore fint! Ellers liker jeg reportage.
@michaelkohl97283 жыл бұрын
Hvorfor er Atom debatten højre/venstre, når det burde være for eller imod klimaet?
@hansjr3163 жыл бұрын
Siden hvornår har vi fået noget valg? Vi bestemmer ikke en fis i det store hele. Det er folk i et andet løn trin der gør. Og det sprog de snakker er ikke dansk, hvis du forstår?
@Extremoo3 жыл бұрын
Haha
@anderstermansen130 Жыл бұрын
Fordi klimaet kun er vigtig faktor for at vinde i politik. Klimaet er ikke vigtigt for f.eks. industrien, det er kun os enkeltpersoner som er ansvarlige, IKKE navne såsom Aalborg Portland.
@gamestylerz2 жыл бұрын
Den bruger affaldet fra andre kraftværker, men hvad med dens affald, vil den producere ligeså meget affald som den bruger eller hvad er dens forhold 1:1?
@theannoyingkid42082 жыл бұрын
det er jo lige præcis det den producere ikke så meget affald og det den laver kan den genproducere.
@steffenstengardvilladsen37403 жыл бұрын
Besøger i også Copenhagen Atomics i Søborg?
@kasperfma3 жыл бұрын
Fed video!
@JohanHamann3 жыл бұрын
Atomkraft for evigt!
@magnusovergaard89503 жыл бұрын
Hvis det sprænger i luften så vil det blive til radioaktivt salt eller noget har ikke forstand på det. Hvad ville der så ske hvis det sprængte i luften og salten kom ned i vandet. Nu hvor du vil lave skibe med atomkraftværker?
@lunde283 жыл бұрын
Konceptet er at det ikke kan springe i luftet. En "gammeldags" reaktor har vand under højt tryk og kan løbe løbsk hvis køling og kontrol osv. svigter. Der er ikke noget tryk i Seaborgs reaktor og den bremser sig selv hvis temperaturen stiger. Så de bruger grundlæggende fysik til at forhindre alle de problemer man er bange for med atomkraft i dag. Du kan sammenligne det med et stearinlys, det størkner med det samme det kommer væk fra varmen.
@tv2kosmopol3 жыл бұрын
Jeg har skrevet og spurgt Seaborg selv, de svarer sådan her: "I modsætning til konventionelle reaktorer, er der på en flydende salt reaktor ikke noget, som kan føre til en eksplosion. I vores sikkerhedsarbejde kigger vi på såkaldt "safety events" (jordskælv-scenarier, risikoen for system-fejl, risikoen og konsekvenserne ved menneskelige fejl, etc.), og ingen af disse scenarier kan fører til eksplosion I eller omkring reaktoren. Men vi kigger også på såkaldte "security events", dvs. alle intentionelle scenarier så som terror og krigshandlinger, kan disse selvfølgeligt involverer eksplosioner. I de tilfælde er det vigtige - og lidt fantastiske - ved vores reaktor, at fluor-salten kemisk binder de radioaktive materialer, så de ikke bliver spredt udenfor eksplosionsradiussen. Med andre ord er det farlige bomben, og ikke reaktoren. Udover at vores CMSR i udgangspunktet er designet således at konsekvenserne ved en udefra påført eksplosion er minimale, bliver der taget yderligere sikkerhedsforanstaltninger for at minimerer risikoen for terrorangreb. /Mathias
@tv2kosmopol3 жыл бұрын
Jeg har også spurgt Bent Lauritzen, som optræder i videoen, hvad der sker hvis (og det er tilsyneladende et meget tænkt eksempel) det radioaktive salt skulle ryge i havet. Han siger sådan her: "HVIS reaktoren skulle eksplodere og HVIS det radioaktive salt skulle løbe i havet - læg mærke til de to store hvis’er, fordi reaktoren kan bygges, så den forhindrer det her i at ske - så vil salten afkøle meget hurtigt i vandet. Saltet vil størkne, og havet vil skærme for den stråling, der kommer fra saltmassen, så mennesker over havet er beskyttet. Der vil stadig være radioaktive stoffer i saltet, men hvis saltet ikke er vandopløseligt, vil det ikke udgøre en direkte fare for mennesker.” Jeg spurgte også Seaborg om salten er vandopløselig, de siger: "Det er utroligt teknisk tungt at redegøre for, men det korte svar er nej. Mere uddybende, så består vores salt af en lang række blandede fluorsalte. De fleste fluorsalte er uopløselige eller har meget lav opløselighed, dog er der nogle undtagelser som er opløselige i vand. Saltets smeltepunkt er dog så højt, at det vil størkne ved kontakt med vand, derved bliver de opløselige salte indkapslet af de opløselige. Det er således kun de salt-molekyler, der sidder på overfladen af den størknede salt, der kan komme ud i vandet. Disse mængder vil være så små, at de ikke udgøre nogle større farer for mennesker." /Mathias
@minebuddies88043 жыл бұрын
sku en god video, den skal i have
@johansparre67483 жыл бұрын
Riktig god ide
@milo12 Жыл бұрын
rigtig*
@fede_pede Жыл бұрын
@@milo12 ja godt min ven ;))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))9
@Margoth1953 жыл бұрын
hvad med en thoriumreaktor? er de ikke sikrere og mere effektive end en uransaltreaktor og endnu sværere at lave et våben? er den største fordel, at dette ville være mere kompakt og mindre kompliceret end en thoriumreaktor?
@kasperlindvigjrgensen93582 жыл бұрын
Teknologien er i princippet den samme. Det der gør thoriumreaktore smarte er netop at de er af molten-salt-slagsen. Om man bruger uran, plutonium eller thorium er ikke så vigtigt for selve reaktordesignet. Fordelen ved thorium er at der er let tilgængeligt og lettere at håndterer, mens fordelen ved at bruge uran i denne reaktortype er at der allerede eksisterer en infrastruktur omkring produktionen af det, og at det allerede eksisterende farlige affald kan bruges og på den måde fjernes :)
@Margoth1952 жыл бұрын
@@kasperlindvigjrgensen9358 Mange Tak Kasper! det giver mening. Jeg ved godt, det er lidt fjollet, men jeg ville stadig elske, hvis Danmark brugte mere Thorium, hvis bare fordi det har navnet Thor i navnet ;) . Jeg have hørt, at thorium er lettere at mine og forfine. men siden da de bruger affald, har jeg ret i at tro, at dette er mindre af en faktor? Tak igen
@Margoth1952 жыл бұрын
@@kasperlindvigjrgensen9358 undskyld at KZbin forfølger dig, men jeg elsker dit kanalbanner med "evolutionen" Ha ha ha . det fik mig til at grine. :)
@Extremoo3 жыл бұрын
Og udvinding af uran😌
@fisk7aal3 жыл бұрын
Og når det ikke blæser om natten, hvad så?
@111vincento3 жыл бұрын
jeg forstår ikke hvorfor vores politkere ikke snakker om det her. er det en slags pandoras æske der ikke må blive nævnt? hvad gør vi når vinden ikke blæser?
@lennon79783 жыл бұрын
@@111vincento Nye Borgerlige har siden dag 1 sagt ja til Atomkraft
@johnstaal59543 жыл бұрын
💪🏼👍
@nilosag68043 жыл бұрын
Der bliver ikke nævnt noget om, hvor meget det forurener, når atomkræftværker skal opføres og vedligeholdes. Ud over det, så kommer lagringen af atomaffald, som er meget kontroversielt.
@gustavnielsen79053 жыл бұрын
Alt fourener min ven, men atomkraft fourener stadig mindst. Tænk på alle de mange vindmøller der hvert år bliver gravet ned i dk, fordi skidtet kun holder 10-15 år
@patrickpersson29962 жыл бұрын
Det er overhovedet ikke kontroversielt. Og det er løst modsat d. Eks. Vindmøller
@nilosag68042 жыл бұрын
@@patrickpersson2996 Danmark er alt for lille et land. Vi kan ikke selv opbevare atomaffald. Vi er nødt til at eksportere det til et tredieland.Det er dyrt i sig selv, OG kontroversielt. Der er 250.000 tons atomaffald fra alle de atomkraftværker, der har eksisteret hidtil. Man ender med cirka 3.3 tons atomaffald pr. produceret TWh elektricitet. Efter ca. 600 år, eller 20 halveringstider, er radioaktiviteten i strontium-90 og cæsium-137 borte.
@theannoyingkid42082 жыл бұрын
@@nilosag6804 Det er jo derfor vi forsker i den reaktor du ser på lige nu!
@nilosag6804 Жыл бұрын
@@theannoyingkid4208 Og det er også ganske udemærket. Men der er desværre lang vej endu, ifølge Seaborg. Vi står med et akut løsning på energikrisen. Med power to x, kan vi hurtigere løse den akutte situration. Ud over det, så er vi nødt til at satse på flere former for energikilder. Ikke mindst på grund af sikkerhed i vores infrastruktur. Vi burde satse mere på akraft fra dansk side. Andre lande, satser enorme summer på fremtidens kærnekraft.
@carstenhansen57573 жыл бұрын
Er det det, man kalder en thorium reaktor?
@asbjrnscholerjensen50693 жыл бұрын
Det undrede jeg mig også over, de siger i videoen de bruger uran. Jeg havde ellers fået det indtryk at thorium er langt mere sikkert.
@svenT163 жыл бұрын
Ja, det er også hvad man kalder en Thorium reaktor. Fordelen ved at bruge det "gamle" uran fra ældre kraftværker er at du ændrer uranens "natur" efter end brug i en MSR ( Molten Salt reaktor) på den måde bliver affaldet mindre farligt. Du får halveringstiden på ca.80 år ( mener jeg, men hæng mig ikke hvis det er forkert, enten den ene eller anden vej) så du kan genbruge energien på nuværende affald, til noget langt mindre giftigt affald, som ikke skal henstilles i jorden i mange 100 år. Du kan også vælge at bruge Thorium hvis du vil. Mvh.
@svenT163 жыл бұрын
@@asbjrnscholerjensen5069 det er reaktor typen og måden den fungerer på man omtaler som Thorium reaktor. Med hensyn til dit spørgsmål om sikkerheden. Et "normalt" kraftværk er MEGET x 100 sikkert. Der er redundans på systemer, og utallige back-up systemer. Hvis et kraftværk skulle løbe løbsk, er der en metalkappe som vil virke som et skjold og skærme og kapsle. Så det er ret sikkert. Et Thorium anlæg vil ikke behøve disse foranstaltninger, da problemet efterfølgende kan "fejes" op, som han så fint beskriver i videoen. Det er nærmest "børnevenligt".
@coxysailor3 жыл бұрын
Nej, det er uran. Thorium er stadig på forsøgsbasis.
@svenT163 жыл бұрын
@@coxysailor korrekt, men typen er også den som folk kalder for en Thorium reaktor. Vi kunne vælge at kalden den en MSR reaktor.😉
@Kajin19763 жыл бұрын
Hvor er diskussionen om USA's valg af våben over energi? Enhver, der læser om smeltet salt reaktorer, støder på fortællingen om uran (våben) frem for thorium (energi). Jeg vil vide det. Jeg har lyst til at råbe. Gad vide hvor vi havde været uden den kolde krig.
@drdownsmusic3 жыл бұрын
respekt
@jenspettersen78373 жыл бұрын
1:37 Nitten null to og halv fems, er det 1992? Høres ut som 190290.
@fdcrat3 жыл бұрын
Ja. Han siger "Nitten hundrede og tooghalvfems", han snakker bare hurtigt :)
@mathiasddkk3 жыл бұрын
Jeg gad godt og arbejde der :D
@nilosag68043 жыл бұрын
Murphys lov: Hvis noget kan gå galt, så går det også galt. De sagde også at Fukushima var sikkert.
@djbassbjrn14323 жыл бұрын
Vi har ikke jordskælv på 9,1 på richterskalaen i Danmark, og en mindre detalje er at vi heller ikke har 13 meter høje tsunamier
@nilosag68043 жыл бұрын
@@djbassbjrn1432 Fukushima var kun et eksempel. Ud over Fukushima så blev der begået menneskelige fejl i reaktor 4 i Tjernobyl. De ti værste atomulykker i verden er Tjernobyl 3: Three Mile Island 2: Kyshtym-katastrofen 4: Windscale-branden 5: Tokaimura 6: Bohunice 7: Goiania 8: K-19 "Widowmaker" 9: Yucca Flat Baneberry 10: K-431 Hver gang siger de at det er “sikkert”. Og hvad med atomaffaldet når brændsler er afsluttet? Det spørgsmål går man snildt uden om, ligesom man går uden om spørgsmålet om forureningen som er enorm, ved opførelsen af disse værker. Igen, henviser jeg til Murphys lov.
@gustavnielsen79053 жыл бұрын
@@nilosag6804 Dårlige eksempler, atomkraft er den eneste vej frem. De generations 3 og 4 reaktorer som findes i dag, er MEGET sikrere end vind og solenergi. Desuden skal du også tænke på de millioner af mennesker der dør grundet forurening fra kulkraft mm.
@nilosag68043 жыл бұрын
@@gustavnielsen7905 Ja, atomkræft er eneste vej til dommedag. “Dårlige eksempler”? Nej, det er ægte. Slå det selv op. Hver gang der kommer en ny generation, siger de at den er “sikker”. Jeg vil igen henvise til historiebøgerne og Murphys lov.
@gustavnielsen79052 жыл бұрын
@@nilosag6804 Du er for naiv, se dig nu omkring og gør noget research. Atomkraft er det mindst omkostningseffektive af alle energikilder, og samtidig er der medregnet tjernobyl, omkring ligeså mange dødsfald pr producerede TWh. Kom nu ud af fantasiverdenen, og indse at det er fremtiden.
@olelarsen76883 жыл бұрын
Vi sorterer affald fra hver eneste husstand i 6-10 slags affald. Men hvor skal vi gøre af atomaffaldet?
@cragscleft16583 жыл бұрын
Nede i en eller anden bunker dybt under jorden vel. Tror det tager lang tid før affaldet ophober sig til at blive et reelt problem, og til den tid er det nok muligt at skyde det ud i rummet. Skal dog sige at dette bare er strøtanke og ikke noget som jeg har nogen som helst belæg for
@olelarsen76883 жыл бұрын
@@cragscleft1658 Jeg tror nok at Finland er det eneste sted hvor man laver et rigtigt opbevaringssted til atomaffald. Der laver man en tunnel 1 km. ned i 1 milliard år gammelt fjeld, hvor affaldet skal ligge. Og så mener jeg at klimaproblemet er ubetydeligt. 1,1 grads opvarmning på 170 år, det er alt. Så at ty til atomkraft er helt ude af proportioner. Og myndighederne opgav fuldstændig at rydde op på forsøgsstationen Risø, selv den lille smule kunne de ikke klare.
@svenT163 жыл бұрын
Hvis du taler om affaldet fra Thorium reaktoren fra Seaborg, så er den meget lidt radioaktiv i forhold til affaldet fra konventionelle værker. Man kan bruge den nye type reaktor til at genbrænde det gamle affald så det lige ledes ender som et meget mindre radioaktiv affald. Plus du får mere energi ud af affaldet. Det nye mindre farlige affald kan du efter 100 år hælde i havet, Eller i baghaven. Da er det sikkert.
@svenT163 жыл бұрын
Rydde op? Det står lige så fint og venter på at blive genanvendt i en Thorium reaktor, som den der tales om i videoen. Sæt dig lige ind i stoffet tak.😊
@olelarsen76883 жыл бұрын
@@svenT16 Det tænkte jeg nok. At det drejede sig om en Thorium reaktor. Det er jo atomkrafttilhængernes store bortforklaring. Men jeg gad ikke at se videoen. Og Thorium reaktorer er ikke noget der rigtigt kører endnu. Jeg er til gengæld meget interreseret i de udeblevne klimaforandringer.
@Wandallz3 жыл бұрын
Vent lige et øjeblik, såå det er en forbrændingsmotor der skaber damp som bliver brugt til at skabe energi ved rotation. Er det ikke en moderne version af damp teknologi? 🤣
@anderstermansen1302 жыл бұрын
jo
@tobiasisager21473 жыл бұрын
Syntes virkelig Danmark burde bygge sikre og gode atomkraftværker da sol og vindmølle strøm ikke kan nok til hele danmark
@pills-osophia63863 жыл бұрын
Måske man burde have fokus på overproduktion og produktkvalitet, det største problem starter hos forbrugerne, så længe der er efterspørgsel så længe er der udbud.... så få fastsat nogle stramme regler, det er forbrugerne der sviner.
@migBdk3 жыл бұрын
Forbrugere sviner, men det gør virksomheder også. Når de f.eks. målrettet udvikler tøj og elektronik der kun holder i få år, så forbrugerne er tvunget til at smide det ud og købe nyt. Regler imod hurtig nedslidning, tak. Som en start kunne man tvinge virksomheder til at skrive forventet levetid på alle produkter - så skal folk nok vælge de ringeste produkter fra, og sablet de virksomheder ned på Trustpilot der ikke skriver realistiske holdbarheder på.
@pills-osophia63863 жыл бұрын
@@migBdk Det koster at være fattig, derfor køber forbrugerne også noget der er billigt, tror du så virksomheder gider bruge tid på kvalitet, har du set laptop marked, det er jo til at grine over, folk vil ikke købe en bærbar til over 10.000kr... jeg gjorde det den er 6år gammel og den holder endnu, og så kan folk ikke forstå deres computer går i stykker efter 2 ½ år.
@migBdk3 жыл бұрын
@@pills-osophia6386 selvfølgeligt vil folk ikke det, når de ikke ved om det holder 6 år. Det er derfor at mærkning er nødvendigt. Ellers giver det ikke mening at give ekstra for dyre produkter, de er jo også ofte designet til at gå hurtigt i stykker.
@victorwurtz93882 жыл бұрын
W
@atomkraftjatak44332 жыл бұрын
Husk at tjekke den nye Atomkraft Ja Tak sang
@Kallefar903 жыл бұрын
Hvorfor overhovedet tænke i atomkraft når der er fusionskraft om få år.
@migBdk3 жыл бұрын
1. Fusionskraft er også atomkraft. De eksisterende kraftværker er fissionsbaseret atomkraft. 2. De mest optimistiske vurderinger er at vi om 20 år har udviklet fusionskraftværker (ikke bare forsøgsreaktorer). Og det er så først der, at vi kan gå i gang med at bygge kraftværkerne. For det første er vi nået langt over den CO2-grænse der er sat op som klimamål inden da. For det andet er netop fusion berygtet for forsinkelser, så det er netop et meget optimistisk gæt at det bliver klar om 20 år.
@Kallefar903 жыл бұрын
@@migBdk det er jo ca. samme tidshorisont hvorfor ikke bare satse på den bedste løsning.
@migBdk3 жыл бұрын
@@Kallefar90 nej, det er det så ikke. Man har allerede en prototype på en Thorium Molten Salt reaktor, der har produceret energi i mange år. Problemet er udelukkende slid og holdbarhed. Modsat har man ikke kunne producere energi (mere end der tilføres plasmaet) en eneste gang endnu. Man er meget længere med Thorium, det kommer på markedet årtier før fusion.
@axospyeyes2813 жыл бұрын
@@Kallefar90 forskerene har sagt at der er fusionskraft om tyve år, siden vi først fandt fissionskraft
@erikengheim11063 жыл бұрын
Fordi vi har fortsatt store mengder atomavfall vi må bli kvitt. Denne typen atomkraftverk brenner opp atomavfall, det gjør ikke fusjonskraftverk. Ergo er Molten Salt Reaktors bedre miljøpolitikk en fusjonskraftverk etter min mening. De hjelper oss å blir kvitt atomavfall vi har hopet opp over mange tiår. Dessuten er disse minst like trygge som et fusjonskraftverk og mest sansynlig billigere og lettere å bygge. Jeg mener vi har nytte av BEGGE teknologiene. Med dangens digre LWR reaktorer bør vi slutte med. De er komplekse, dyre og treige å bygge. La oss satse på Molten Salt Reactors of Fusjon!
@mortenrobinson54213 жыл бұрын
7:36 NEJ! Der er 4 ting, og det var formentligt den vigtigste du glemte. Prisen!
@mikkelpaulsen9633 жыл бұрын
Så nu er prisen et problem? Hvorfor var det ikke et problem den gang hvor vindenergi IKKE var statsstøttet? Hvis atomkraft fik samme støtte som vind og sol energi har fået, vil det så stadig være dyre? Nej, det vil det faktisk ikke. Læs endelig op på det.
@mortenrobinson54213 жыл бұрын
@@mikkelpaulsen963 der får du da godt nok skudt forbi med et lysår! Prisen har ALTID været et problem! Det er derfor vi ikke er længere med den grønne omstilling end vi er i dag, fordi olie, kul og gas ganske enkelt hidtil har været billigere.
@mortenrobinson54213 жыл бұрын
@@mikkelpaulsen963 og det har ikke en skid med statsstøtte at gøre at vind er billigt og a-kraft er dyrt. Det er jo ikke kun i Danmark at det forholder sig sådan at A-kraft er dyrere end vind, det er over hele verden at det forholder sig sådan at A-kraft er voldsomt dyrt. Og så næste faktum, der findes ikke et eneste a-kraftværk i verden, som ikke på den ene eller den anden måde er statsstøttet. Danske Zeaborg får også statsstøtte og det gjorde Risø da i den grad også. Der findes ingen a-kraftteknologi i verden, som er blevet udviklet udenom nogen stater. Og alt ongoing research udi thorium kraftværker, SMRs, fusionskraftværker og hvad der ellers forskes i, er statsstøttet.
@mikkelpaulsen9633 жыл бұрын
Nu har jeg heller ikke postuleret at A-kraft ikke får statsstøtte, men at vindenergi får markant mere, er du uenig i den påstand? Skriver du nu, at der aldrig er blevet talt om prisen når vindenergi blev argumenteret over a-kraft? A-kraft er ikke voldsomt dyrt. Vi kan få dækket hele Danmarks behov, og mere til, ved at bruge de penge som bliver brugt på en vindmølle ø, på a-kraft i stedet for. Kan den vindmølle ø dække hele Danmarks behov, og mere til? Nej, det kan den ikke.
@lennon79783 жыл бұрын
200,000,000,000 danske kroner for en vindmøllepark som i sidste ende max kan yde 1/6 del af atomkraft, der er massere af penge, hvis nu bare man lavede ordentlige løsninger og stoppede med at sløse penge væk på EU og deres åndsvage konventioner
@janchristiansen70083 жыл бұрын
Fordi ingen god historie starter med en skål salat
@victorwurtz93882 жыл бұрын
F
@Extremoo3 жыл бұрын
Lorry!
@michaelfunch5003 жыл бұрын
En dødelig ulykke i 70 år og det er den i starter videoen med ?
@tv2kosmopol3 жыл бұрын
Du så forhåbentligt også resten af videoen. Vi har gjort vores bedste for at lave en nuanceret video om, hvorfor der kan være potentiale i den her danske løsning, og hvorfor man mener, teknologien kan være endnu mere sikker end nogensinde.
@KK159403 жыл бұрын
Brug Nikola tesla teknologier som i har gemt.
@oliverj.82663 жыл бұрын
Mange af Nikola Teslas ideer er ikke rentable eller specielt bæredygtige.. Forresten, hvad får dig til at tro at lille Danmark har den mindste smule indsigt i hans skjulte teknologier? Din kommentar hører mere hjemme ved noget amerikansk :)
@migBdk3 жыл бұрын
TV2 Lorry har mange ting liggende det ville ændre verden hvis det kom frem :-P