JEG ER SÅ GLAD - Osvald Helmuth med Aage Stentoft på flygel

Fra "Apollo Revyen 1940" Apollo Teatret. Osvalds gribende ægthed fremhævede denne vise.
Blot et hverdagsmenneske på scenen i en revy.
Komponist: Aage Stentoft - Tekst: Arvid Müller **Se hans geniale tekst, klik VIS MERE/SHOW MORE
Her har jeg sat, på den stol som De ser,
i det køkken som De ser, dag for dag.
Jeg har plads på Savoy, det' bøffer med løg,
som at gæsterne vil ha'.
Ham der er kok, De ka' tro han ska' nok stege bøffen
så jeg ka' få lov
til at nyde den spøg, med at skrælle hans løg -
den er skrap - det er den, og dog.
Jeg er så glad så glad, fordi jeg endeligt fik et job,
Jeg havde såmænd netop givet håbet op.
Man stod med svendebrev, konditor og medalje,
og så var der lukket for komfur og ovn og balje.
Og så altså pludseligt, stod der en lille dør på klem,
Det var som, ja det var som lykken der tonede frem.
Så nu er alting fryd og gammen.
Det er så dejligt, det hele, altsammen.
Vel er jeg gift, hun var flot kan De tro
det var ting, ka' De tro - åh, gå væk!
Hun var høj og i form, og blev taget med storm,
det var dengang man var fræk.
Årene gik, hver September så, fik vi besøg af en stork
det var sku sjovt.
Man fortrød det jo nok, man fik hvergang et chok,
det' klart, og dog.
Jeg er så glad så glad, fordi jeg har så mange børn,
Ja, nu gi'r det jo bonus, at man tog en tørn.
Jeg er taknemmelig for mine otte raske poder,
det gi'r jo kaffe, både til fader og til moder.
Og så er der jo sukkeret, vi henter tyve pund om dagen,
og margarine, ok, fy-for-faen.
Jo, det var nu godt at man traf madammen,
Det er så dejligt, det hele, alt sammen.
Jeg er tilfreds sådan cirka De ved, med det hele De ved,
det må til.
Jeg betaler hver sit, altså kun for så vidt at jeg kan,
og hvem ka' det ?
Buhl han er skrap, men jeg gi'r ham et nap
når han sender billetten den blå.
Jeg er lige sat op , ja det er et ordentligt belopp,
den er skrap, men jeg si'r som så.
Jeg er så glad så glad hvergang jeg skal betale skat
jeg gør'ed med glæde, så længe at -
jeg bare kan, jeg har ikke kunnet længe
På næste mandag så, ja så henter de begge vores senge.
Så har vi jo spisestuen - til den første ryger den.
Så har vi egentligt kun stedet, hvor man går hen.
Og der ka' vi så sidde og sige "gammen".
Det bli'r så dejligt, det hele, alt sammen.
Livet er godt, det syn's jeg som De ser
lidt kulør, som De ser, må der til.
Der er mange der ser sort,
jeg si'r sådan noget stort som et godt humør,
hvad er det ?
Det' da nok - hvorfor pokker gå amok
fordi Jorden er rund som en boldt ?
Som det løg i min hånd, jeg ka' presse det sådan
ja, værsgo' - det holdt.
Jeg er så glad så glad, fordi jeg har det som jeg har det,
herregud, det kommer jo bare an på hvordan man ta'r det !
Jeg ta'r det hele som det kommer, uden at græde,
det går jo nok, det vil sige det skal gå - og helst med glæde.
Der er da stadigvæk, en smule himmel der er blå,
og vi har lov til at håbe på,
at der bli'r ro i andedammen -
så bli'r det så dejligt, det hele, alt sammen.
Arvid Müller