Verdensbankurolighederne: Dengang kapitalisterne skulle have nogen på hovedet

I september 1970 eksploderede København i uro og optøjer, da Verdensbanken henlagde sin årlige kongres til den danske hovedstad. Over flere dage bølgede kampene frem og tilbage mellem politi og demonstranter. På Kongens Nytorv forsøgte demonstranterne - hvoraf mange kom fra den nye generation af anti-kapitalistiske ungdomsoprørere - at trænge ind i D'Angleterre for at give ”kapitalisterne nogen på hovedet”. Det lykkedes dog politiet at trænge demonstranterne bort ved hjælp af bl.a. nye store kædeformationer, civile betjente fra den nyetablerede uropatrulje og politimotorcykler. Senere kom det til nye kampe omkring Vesterport og foran restauranten Nimb. Under kampene kastede demonstranterne bl.a.
molotovcocktails - og urobetjentene så sig nødsaget til at trække deres tjenestevåben. Gadekampene, der var de voldsomste siden 2. Verdenskrig, blev senere genstand for betydelig debat - og på mange måder var urolighederne et historisk uskyldstab, der indeholdt et afgørende brud mellem ungdomsoprørerne og politiet. Urolighederne medvirkede også til at ændre politiets operative koncept, idet man på baggrund af erfaringerne fra gadekampene i de følgende år indførte nye indsatsdragter, ligesom man øgede brugen af politikædeformationer og civile betjente under større uroligheder.
Verdensbankurolighederne blev dermed startskuddet til det moderne indsatskoncept.
I Politimuseets udstillinger kan man se mere om udviklingen inden for politiets udrustning efter verdensbankurolighederne, bl.a. er det muligt at sammenligne datidens uniformer med nutidens indsatsdragter.